Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo faldt i USA- handel: Direktør spår Ozempic kommer med i prisforhandling i USA

18/9 06:34

Novo Nordisk blev tirsdag aften sendt baglæns på det amerikanske aktiemarked, efter at Novo-direktør Ulrich Otte erkendte, at selskabets storsælgende diabetes 2-middel Ozempic med stor sandsynlighed bliver udtaget til de næste prisforhandlinger i USA.

Ordene fra Ulrich Otte, der er direktør for finans og drift i Novos amerikanske datterselskab, faldt ifølge Bloomberg News på en sundhedskonference arrangeret af Cantor.

Inden da var Novos amerikanske ADR-notering i forvejen dykket en del, men den faldt efterfølgende ekstra omkring 1,1 pct. og lukkede i 132 dollar. Det er også nogenlunde niveauet på eftermarkedet.

Omregnet med den gældende dollarkurs svarer Novos lukkekurs i USA til 887 kr. Det er 1,8 pct. lavere end tirsdagens slutkurs på 903,40 kr. på børsen i København. Her var stemningen om medicinalaktien også halvsløj, da aktien faldt 2 pct.

De kommende prisforhandlinger i 2025 i USA vil omfatte i alt 15 lægemidler, og heriblandt altså muligvis Ozempic. Prisforhandlingerne, der gælder den offentlige sygekasse Medicare for personer over 65 år, vil dog først få effekt i 2027.

I forvejen har Novos hurtigtvirkende insuliner, Novolog og Fiasp, været igennem prismøllen som del af de første prisforhandlinger nogensinde. Her træder besparelserne og de nye priser for Medicare i kraft fra 2026.

.\\˙ MarketWire