Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Tokyo vender rundt mens amerikansk rentebeslutning afventes

18/9 06:44

De japanske aktier var længe ene om at vise markant positive tegn onsdag, men investorerne er vendt rundt på en tallerken, og sender de japanske papirer samme vej som de fleste andre markeder.

Der er dog fortsat tale om mindre bevægelser.

De kinesiske investorer på fastlandet er tilbage efter en flere dages forlænget weekend, og også børsen i Taiwan er genåbnet efter månefestivalen, mens børserne i Hongkong og i Seoul er lukket i forlængelse af festivalen.

Investorerne afventer generelt afslutningen af den amerikanske centralbanks pengepolitiske møde onsdag aften, hvor Federal Reserve forventes at reducere renten.

En reduktion på minimum 25 basispoint er 100 pct. indregnet i de finansielle markeder, mens der er stor usikkerhed om der eventuelt bliver tale om en nedsættelse på 50 basispoint.

- Hvis Federal Reserve slår til på det her møde, kan opgangsmarkedet fortsætte. Hvis de ikke gør det, kan det signalere et toppunkt i den her cyklus, siger analytiker Kyle Rodda fra Capital.com ifølge Reuters.

Sandsynligheden for 0,5 pct.points reduktion ligger på 65 pct., mens de resterende 35 pct. går på en reduktion på 0,25 pct. point ifølge CME Fedwatch.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,1 pct.

De amerikanske aktiefutures indikerer stigninger på 0,1-0,2 pct., når markedet åbner i New York onsdag eftermiddag.

I Tokyo er presset på aktiemarkedet genoptaget i takt med en styrkelse af japanske yen.

Den japanske valuta har svinget kraftigt de seneste dage, men efter i første omgang at have stabiliseret sig, er der igen tale om en uvelkommen styrkelse onsdag efter frokostpausen i Tokyo.

Nikkei-indekset viger 0,1 pct., og Topix-indekset falder 0,3 pct.

I Kina er børserne på fastlandet genåbnet efter den lange weekend. Der er dog ikke meget bevægelse i markedet, idet Shanghai Composite-indekset falder 0,1 pct. mens CSI 300-indekset stiger beskedne 0,2 pct.

I Taipei falder Taiex-indekset 0,7 pct., og Singapores Strait Times-indeks ligger med et minus på 0,1 pct., hvilket også gælder Sydneys ASX-indeks.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-0,1
Topix-0,3
Hongkongs Hang SengLukket
China Shanghai Composite-0,1
China CSI 300
+0,2
Taiwan Taiex-0,7
Sydkoreas KospiLukket
Indiens BSE Sensex+0,1
Singapores STI-0,1
Sydney ASX 200-0,1

.\\˙ MarketWire