Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ørsted indgår aftale med Equinor om kreditter for CO2-fjernelse

18/9 11:02

Energikoncernen Ørsted har indgået en aftale med Equinor om salg af kreditter for fjernelse af 330.000 ton CO2 over en tiårig periode.

Det sker som en del af Ørsteds projekt til CO2-fangst og -lagring, "Ørsted Kalundborg CO 2 Hub", der fra 2026 kommer til at fange 430.000 tons biogen CO2 årligt fra to af Ørsteds biomassefyrede kraftvarmeværker.

Det fremgår af en meddelelse fra Ørsted.

- Equinor deler Ørsteds engagement i forhold til at modne teknologierne til fangst og lagring af CO2. Vi har allerede et partnerskab med Equinor og Nordsøfonden om at undersøge muligheden for at lagre CO2 i undergrunden, og vi er glade for at udvide samarbejdet gennem denne aftale om salg af CDR-kreditter, siger Ole Thomsen, som er chef for Ørsteds kraftværksforretning.

Selskabet fortæller desuden, at salget af CDR-kreditter er medvirkende til, at "Ørsted Kalundborg CO2 Hub" kan realiseres, da biomassebaseret CO2-fangst og -lagring stadig befinder sig på et tidligt udviklingsstadie og er forbundet med høje omkostninger.

- Salget af CDR-kreditter og støtte fra Energistyrelsen har derfor været afgørende for finansieringen af projektet, skriver Ørsted.

.\\˙ MarketWire