Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

DSV's opkøb af DB Schenker udfordres: CVC signalerer muligt højere bud

18/9 14:16

Det er bare godt fire dage siden, at DSV blev udråbt til vinder af budkampen DB Schenker, men nu skal kapitalfonden CVC Capital være parat til at løfte sit bud på den tyske transportkoncern.

Det rapporterer Bloomberg News.

I et brev til bestyrelsen og ledelsen i Deutsche Bahn, der ejer DB Schenker, oplyser CVC ifølge Bloomberg, at det er åben over for at diskutere et muligt højere bud.

I brevet argumenterer CVC også for, at kapitalfondens eget bud er bedre end DSV's. Desuden opfordrer CVC til at gennemføre en proces, hvor alle stilles lige og med en transparens, der sikrer, at det bedste bud vinder.

CVC skal ifølge Bloomberg have budt 14 mia. euro på DB Schenker.

- Hvis Deutsche Bahn skulle være af den opfattelse, at der er nogle tilbageværende usikkerheder, om hvordan de to bud står over for hinanden, vil vi være parate til at drøfte en forhøjelse af vores bud på egenkapitalen for fuldt ud at fjerne sådanne bekymringer, skriver CVC ifølge Bloomberg, der har en kopi af brevet.

DSV annoncerede fredag, at det havde underskrevet en aftale om køb af DB Schenker for 14,3 mia. euro inklusive gæld.

Deutsche Bahns ledelse bakker op om aftalen, men Deutsche Bahns bestyrelse mangler stadig at godkende handelen, hvilket ventes at ske den 27. september, oplyser kilder med indblik i sagen til Bloomberg.

DSV falder tirsdag eftermiddag 1,9 pct. til 1381 kr. efter at have ligget i 1408 kr. kort før Bloombergs historie. En kort overgang blev DSV-aktien handlet så lavt som 1325 kr., da nyheden blev sendt ud.


.\\˙ MarketWire