Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/middag: Let stigende rente efter stor amerikansk rentelettelse

19/9 11:46

Der er kun små bevægelser på det danske obligationsmarked torsdag, hvor markedet fra morgenstunden skulle fordøje et stort renteløft i USA onsdag aften.

Her sænkede den amerikanske centralbank, Federal Reserve, renterne med 50 basispoint, og dermed blev der tale om en stor lempelse, hvilket også var spået.

På det danske marked ligger renten på den tiårige statsobligation midt på dagen i 2,12 pct., og det er 1 basispoint højere end ved lukningen af det danske marked dagen forinden. Kort efter åbningen toppede den for dagen i 2,14 pct.

Der er kun få nøgletal på programmet torsdag, og de er alle uden nævneværdig tyngde.

Fra eurozonen kommer betalingsbalance, og fra USA står der betalingsbalance samt Philadelphia Fed-indeks på programmet.

Dagens eneste virkelige interessante data er de ugentlige tal for nytilmeldte ledige, der er indikator for udviklingen på arbejdsmarkedet, og som derfor er med til at vægte på den ene af den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, pengepolitiske mandater, beskæftigelsen, mens det andet mandat, inflationen, har mistet lidt af fokus, da den synes under kontrol.

De økonomiske data rundes af med de amerikanske ledende indikatorer.

Sideløbende er der rentemøder i Norge og Storbritannien, hvor den generelle forventning er en uændret rente. Men der vil især være fokus på, hvilke signaler den norske og britiske centralbank sender om fremtiden.

Den norske centralbank, Norges Bank, fastholdt sin rente på 4,5 pct. og signalerede i samme ombæring, at renten vil blive i samme niveau året ud.

Senere torsdag kommer der rentenyt fra det britiske, hvor det ventes, at renten fastholdes på 5,00 pct.

- Fremrykker Norges Bank og Bank of England udsigten til rentenedsættelser, kan det presse renterne lidt ned, vurderer seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i et notat torsdag morgen.

.\\˙ MarketWire