Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Finansminister Yellen ser Feds rentenedsættelse som et positivt tegn

19/9 17:50

Den amerikanske centralbanks rentenedsættelse onsdag var "et meget positivt tegn på, hvor den amerikanske økonomi er", hvilket afspejler fremskridt med at bringe inflationen ned og en vilje til at beskytte arbejdsmarkedet.

Det udtaler finansminister Janet Yellen, der også tidligere har været chef for centralbanken, Federal Reserve, Fed, ved en begivenhed arrangeret af magasinet The Atlantic ifølge Bloomberg News.

- Det afspejler tillid fra Feds side til, at inflationen er faldet meget og er på vej tilbage til 2%-målet, og at risiciene med hensyn til inflation virkelig er mindsket meningsfuldt, udtaler Janet Yellen.

Hun gør opmærksom på, at den altoverskyggende bekymring eller målsætning nu at sikre, at arbejdsmarkedet "forbliver stærkt."

Den tidligere centralbankchef taler dagen, efter at den amerikanske centralbank skød sin rentelempelsescyklus i gang med en reduktion af renten på 50 basispoint til 4,75-5,00 pct.

Renten er dog fortsat restriktiv, udtaler finansministeren, der med henvisning til centralbankens rentefremskrivning, den såkaldte dot-plot, forventer at renten vil blive sat yderligere ned.


.\\˙ MarketWire