Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA's centralbank risikerer at blive brugt politisk efter rentenedsættelse før valg

20/9 13:35

Den amerikanske centralbank skal helst ikke agere politisk, men med en markant rentenedsættelse kort før valget i USA risikerer centralbanken alligevel at blive trukket ind i den politiske dagsorden.

Det skriver Bloomberg News.

Federal Reserve sænkede onsdag renten med 50 basispoint, og dermed blev der taget hul på en rentenedsættelsescyklus efter flere år med høje renter og flere løft.

Det skete med udgangspunkt i, at både inflationen og beskæftigelsen i USA ifølge bankens renteudvalg nu har nået et niveau, hvor der var plads til lavere renter. Timingen kort før valget i november betyder ikke desto mindre, at det for udenforstående kan virke politisk mere end økonomisk betinget, skriver mediet.

- Der er en risiko for, at det at sænke renten vil forbedre økonomien og at det for mange mennesker - mange observatører, mange lægfolk - vil se ud som om, at Federal Reserve forsøger at skabe en bedre økonomi forud for valget for at hjælpe en af kandidaterne med at vinde, siger Christina Parajon Skinner, der er professor hos Wharton School, ifølge Bloomberg News.

Amerikanerne skal stemme om landets næste præsident 5. november i år. Her står valget mellem demokraternes Kamala Harris og republikaneren Donald Trump.

.\\˙ MarketWire