Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Genmab er på vej i laveste niveau siden foråret 2020: Nordea har skåret sine estimater

23/9 09:47

Genmab har mandag sat kurs mod det laveste niveau siden maj 2020, efter at Nordea har sænket sine estimater for Genmabs driftsindtjening i de kommende år.

Banken venter nemlig, at Genmab vil investere store beløb i fase 3-studier med sine lægemiddelkandidater i de kommende år, og forudser, at markedets forventninger til driftsindtjeningen ligger for højt for de kommende år.

- Baseret på sandsynligheden for, at der vil være behov for betydelige investeringer for at avancere pipelinen med store kliniske senstadie studier i de kommende år, mener vi, at endnu en justering af konsensusindtjeningen ser mere og mere sandsynlig ud for 2025-27, skriver Nordea i et notat.

På aktiemarkedet falder Genmab med 3,3 pct. i de første tre kvarters handel til 1658,50 kr.

Nordea har hævet sine forventninger til Genmabs toplinje med 3-4 pct. for 2025-27, men hæver sine estimater for driftsomkostningerne endnu mere med 8-17 pct.

Derfor skærer Nordea også sine EBIT-estimater med 8 pct. for 2025 og 15 pct. i både 2026 og 2027.

- For den femårige periode 2025-29, er vores EBIT-estimater for Genmab nu 20-31 pct. under Visible Alphas konsensus, skriver banken, der gentager anbefalingen "hold" af Genmab.

.\\˙ MarketWire