Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens aviser med DSV, Novo Nordisk og Rockwool

24/9 06:32

BØRSEN

HOP I AFGIFTER KAN AFLIVE ENERGIPROJEKTER

Statslige Energinet, der driver det danske elnet, sætter priserne op, så det bliver markant dyrere at bruge nettet og koble energiprojekter på. En række aktører inden for sol og vind siger, at det kan bremse en række projekter og få følger for Danmarks grønne ambitioner. (Forside, side 4-5)

LEO PHARMA FÅR GODKENDT NYT VÆKSTHÅB

En ekstra motor på vækstmaskinen skal sikre, at Leo Pharma kommer ud af flere års vækst- og indtjeningskrise. (Side 2)

RIVALER STÅR KLAR TIL AT KAPRE DSV-KUNDER EFTER OPKØB

Markedet vil ændre sig, og derfor ser danske transportfirmaer et lovende potentiale for, at der kan hentes kunder fra DSV efter opkøbet af DB Schenker. (Side 4)

ROCKWOOL LOVER MASSIVE INVESTERINGER

Der er lagt op til nye milliardinvesteringer hos Rockwool, men den nye topchef, Jes munk, skal være knivskarp på timingen af nye fabrikker for at leve op til forgængerens succes, mener analytiker. (Side 12-13)

KRISERAMTE NORTHVOLT FYRER 20 PCT. AF DE ANSATTE

Kriseramte Northvolt, som ATP og Danica har investeret milliarder i, vil massefyre efter strid modvind. (Side 14)

COLOPLAST-FORMANDS MASSIVE AKTIESALG SKABER RØRE

Et markant aktieudsalg fra formanden i Coloplast, Lars Rasmussen, skaber bekymring blandt investorer, bl.a. om formandens exit. Lars Rasmussen afviser. (Side 18)


BERLINGSKE BUSINESS

NOVOS TOPCHEF SKAL STÅ SKOLERET I SENAT-HØRING

Tirsdag eftermiddag går det løs, når Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, skal forsvare sig i det amerikanske Senat mod anklager om grådighed på grund af høje priser på Ozempic og Wegovy i USA. Men kampen mod høje medicinpriser kan blive afgjort et helt andet sted. (Side 7)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

TIDLIGERE SCHENKER-TOPCHEF TROR PÅ AMBITIØST DSV-MÅL

Få mennesker kender den forretning, som DSV skal integrere, bedre end danske Henrik Dam Larsen, der frem til 2023 var adm. direktør i DB Schenkers danske forretning og medlem af ledelsen for Schenkers nordiske forretning. Nu fortæller han, hvor den danske transportkæmpe kan hæve indtjeningen. (Forside, side 6-7)

JYSK ER KLAR TIL ET INDTOG I SYDAMERIKA

Marokko og Uruguay kommer i 2025 til som nye markeder med butikker for den danske detailkoncern Jysk, der indgår i milliardkoncernen Lars Larsen Group. (Side 2)

LEO PHARMA SATSER BUTIKKEN PÅ TO MIDLER

To nye eksemmidler skal ifølge Leo Pharmas topchef vende forretningen inden for få år. (Side 4)

ATP’S MILLIARDINVESTERING FYRER 1600 MEDARBEJDERE

Northvolt var indtil for nyligt et af Europas mest hypede grønne selskaber, men producenten af batterier til elbiler kæmper nu for livet og er tvunget ud i en fyringsrunde, hvor omkring hver fjerde medarbejder skal afskediges. (Side 8)

ERHVERVSTILLIDEN PÅ HØJESTE NIVEAU SIDEN INFLATIONSKRISEN

Danske virksomheder har lagt chokket fra inflationskrisen bag sig, mener cheføkonom, efter erhvervs-tillidsindikatoren er steget til højeste niveau siden foråret 2022. (Side 8)

INVESTERINGERNE I GRØN ENERGI ER DOBBELT SÅ STORE SOM I FOSSILE BRÆNDSTOFFER

Novonesis-topchef Ester Baiget er i New York for at kæmpe for den grønne omstilling. Hun hæfter sig ved, at der er fremskridt, selv om det går for langsomt. (Side 13)

.\\˙ MarketWire