Novo Nordisk investerer stort i forskning og udvikling samt udvidelse af sin produktion for at sikre, at patienter får adgang til selskabets medicin til gavn for samfundet.

Sådan lyder nogle af hovedbudskaberne og forsvaret fra Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, i en skriftlig kommentar til Senatets sundhedsudvalg inden den imødesete høring tirsdag klokken 16.

Op til høringen har formanden for sundhedsudvalget, senator Bernie Sanders, i efterhånden halvandet år via debatindlæg og erklæringer trukket fronterne skarpt op.

Så sent som i sidste uge gentog Bernie Sanders eksempelvis sin kritik af, at Novos listepriser på Ozempic i USA er mange gange højere end i en række europæiske lande og i Canada. Og han beskyldte Novo for decideret grådighed.

I en 21 sider lang skriftlig kommentar fra Lars Fruergaard Jørgensen inden høringen forsøger topchefen at tilføje en række fakta til drøftelserne om det amerikanske sundhedssystem samt at nuancere prisspørgsmålet.

Budskabet er, at blandt amerikanere med sygeforsikring, betaler mere end 80 pct. af patienterne 25 dollar (170 kr.) eller mindre om måneden for Ozempic og Wegovy.

90 pct. af patienterne betaler 50 dollar eller mindre, og altså brøkdele af listepriserne som Bernie Sanders refererer til. Listepriserne er på henholdsvis 969 dollar (6500 kr.) om måneden for Ozempic og 1349 dollar (9000 kr.) for Wegovy, oplyste Bernie Sanders i sidste uge.

Novo-topchefen skriver desuden, at nettopriserne på Ozempic - altså den pris Novo får for sin medicin - er faldet med 40 pct. siden lanceringen i 2018. Og topchefen spår desuden at nettopriserne vil fortsætte med at falde.

LANGSTRAKT UDVIKLING

Lars Fruergaard Jørgensens redegørelse understreger desuden de mange år, der går med at udvikle lægemidler.

- Siden begyndelsen af 1990'erne er vores forskere stødt på mange forhindringer og har observeret konkurrenter, der trak stikket til deres forskning eller simpelthen nægtede at investere i GLP-1-medicin i det hele taget. Men år efter år blev vi ved, lyder det.

Her hyldes også Novo-forskeren Lotte Bjerre Knudsen for sit pionerarbejde inden for GLP-1-forskning siden starten af 1990'erne.

Og Novo forsøger at sætte tal på nogle af de udgifter, der har været direkte forbundet med at udvikle medicinen, også selv om det er vanskeligt at kvantificere, da en del af udgifterne går så langt tilbage.

- Men selv under en ekstraordinær konservativ tilnærmelse har vi investeret langt over 10 mia. dollar i at udvikle vores banebrydende GLP-1-medicin uden at vide, om noget af arbejdet ville resultere i sikker og effektiv medicin, der kunne leveres til den brede offentlighed, argumenterer Lars Fruergaard Jørgensen.

Han peger desuden på, at der er enormt spild inden for lægemiddeludvikling, hvor 90 pct. af de stoffer, der testes i mennesker, aldrig når på markedet. Og af de lægemidler, der kommer på markedet, er det kun et mindretal, der giver overskud, skriver Novo-chefen med henvisning til en forskningsartikel.

STORE INVESTERINGER I PRODUKTIONEN

Lars Fruergaard Jørgensen går videre til at fremhæve de voldsomme investeringer i produktionen, som Novo har øremærket i den seneste tid.

- Siden begyndelsen af sidste år har Novo Nordisk forpligtet sig til at bruge over 30 mia. dollar på at udvide vores produktionskapacitet - mere end det dobbelte af hele vores virksomheds
overskud i 2023. Langt størstedelen af denne investering er rettet mod produktion af GLP-1-medicinproduktion, skriver Lars Fruergaard Jørgensen, der også slår på at Novo er fondsejet og alene de seneste fem har uddelt over 5 mia. dollar til formål inden for sundhed, bæredygtighed og videnskab.

KOMPLEKST SUNDHEDSSYSTEM

Novo-topchefen berører desuden det komplekse sundhedssystem, og understreger, at Novo ikke har kontrol over, hvad de enkelte patienter betaler.

I stedet spiller mellemmænd en nøglerolle i såvel patienternes adgang til medicin samt udgifterne, argumenterer Novo-chefen. Det drejer sig dels om de såkaldte pharma benefit managers, PBM'ere, der forhandler rabatter med medicinalselskaberne og rådgiver sygekasserne om, hvilken medicin, som skal have tilskud.

Hertil kommer store indkøbsforeninger og særlige apoteker.

- Som en undersøgelse fra New York Times viste i sommer: disse konglomerater og deres PBM'er "opererer i sundhedssystemets indre og skjuler sig i en sådan uigennemsigtighed og kompleksitet, at mange mennesker ikke engang er klar over, at de eksisterer", mens de "driver medicinudgifterne op for millioner af mennesker, arbejdsgivere og regeringen" og "trækker milliarder af dollar ud i skjulte gebyrer fra medicinalvirksomheder, skriver Novo-chefen.

Han peger på, at en del af de massive rabatter, som medicinalselskaberne yder - i Novos tilfælde 75 pct. af listepriserne - ender som indtægter hos mellemmændene.

Spørgsmålet er så, om argumenterne bider på de amerikanske senatorer, der kan hæfte sig ved, at Novo blot i første halvår omsatte for over 80 mia. kr. alene i USA og sammenlagt tjente 45,5 mia. kr. efter skat i hele koncernen.

.\\˙ MarketWire