Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Sydbank: Mange spørgsmål om rabatter for Novos medicin understreger kompliceret system

25/9 06:34

Et af de afgørende læringer fra tirsdagens høring i Senatets sundhedsudvalg med danske Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, er, at det amerikanske system er så kompliceret, at end ikke flere af sundhedsudvalgets medlemmer helt forstår dynamikken i det.

Sådan lyder det fra Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank.

- Jeg er lidt overrasket over, at så mange senatorer i sundhedsudvalget spørger ind til prisstrukturen, og at Fruergaard faktisk flere gange skal forklare, hvordan det fungerer. At Novo faktisk afgiver omkring 75 pct. af listeprisen på rabatter, og at prisen til Novo faktisk er faldet siden lanceringen af Ozempic og Wegovy, siger han til MarketWire.

- At alle de spørgsmål bliver stillet er et signal om, at sundhedssystemet er meget kompliceret. Hvis sundhedsudvalget ikke forstår det, er det nok ikke så sandsynligt, at de fleste almindelige amerikanere forstår det, fortsætter han.

.\\˙ MarketWire