Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/tendens: Rolig dag i vente før hektisk ugeafslutning

25/9 06:56

En stille dag venter onsdag det danske obligationsmarked, efter at en skuffende forbrugertillid fra USA tirsdag sendte renterne bagover.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation faldt tirsdag 4 basispoint til 2,04 pct.

I USA var der ligeledes rentefald på menuen tirsdag med et dyk på 2 basispoint for det tiårige statspapir til 3,73 pct. Onsdag morgen har det rettet sig til 3,74 pct. - et enkelt basispoint lavere end ved dansk børslukning.

Den toneangivende toårige rente faldt 5 basispoint til 3,54 pct., og onsdag morgen forrentes den i 3,52 pct. på markedet i Tokyo.

Med en makrokalender, der synes tæt på klinisk renset for udslagsgivende nøgletal, kan handlerne i stedet hvile sig frem til torsdag og fredag, der byder på adskillige nøgletal og talrige centralbanktaler.

Også onsdag er der en enkelt tale på programmet. Efter dansk markedslukning taler Adriana D. Kugler, der er medlem af USA's centralbanks, Federal Reserves, styrelse.

HÆSBLÆSENDE UGEAFSLUTNING

Der er lagt op til en indholdsrig ugeafslutning med store nøgletal og kommentarer fra centralbankernes spidser. Torsdag taler både Christine Lagarde, der er chef for Den Europæiske Centralbank, og Jerome Powell, der er chef for Federal Reserve, foruden en lang række andre direktører.

Dertil venter anden opgørelse af BNP-væksten og privatforbruget for andet kvartal i USA samt den ugentlige indsigt i antallet af nytilmeldte ledige.

Begge væksttal ventes uændret fra første opgørelse på henholdsvis 3,0 og 2,9 pct.

Fredag trækker nøgletalsstormen yderligere op, når der blandt andet offentliggøres friske tillidstal for eurozonen, yderligere indsigt i privatforbruget i USA og til slut nyt om PCE-kerneprisdeflatoren.

Inflationsmålet er Federal Reserves foretrukne. Centralbanken har på det seneste oplyst, at den i højere grad vil stille skarpt på tilstanden for det amerikanske jobmarked frem for inflationen, der nærmer sig målet på 2 pct., efter at den i juli var 2,6 pct.

.\\˙ MarketWire