Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ISS-rivalen Sodexo sendes baglæns af amerikanske opkøbsplaner

26/9 09:21

Den franske ISS-konkurrent Sodexo undersøger muligheden for at opkøbe den amerikanske branchefælle Aramark for at understøtte væksten i USA.

Det erfarer Bloomberg News fra kilder involveret i overvejelserne.

Et amerikansk opkøb vækker langt fra jubel hos investorerne, der efter kort tids handel sender Sodexo ned med over 5 pct. til 74,60 euro.

Aramark har en markedsværdi på omkring 9,8 mia. dollar, og et opkøb af den størrelse vil kræve, at Sodexo sikrer finansiering udefra, skriver Bloomberg News. Dertil vil opkøbet potentielt skulle finkæmmes af konkurrencemyndighederne.

Det er da heller ikke sikkert, at overvejelserne vil blive ført ud i livet, oplyser kilderne.

Aramark udbyder cateringservices og facilitetshåndtering hos skoler, hospitaler og hos selskaber.

Mens opkøbsrygterne presser aktien i Sodexo, sendte de aktien i Aramark i vejret med 8,7 pct. i det amerikanske eftermarked.

.\\˙ MarketWire