Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Amerikansk økonomi voksede mere end ventet i andet kvartal

26/9 14:39

Den amerikanske økonomi voksede med 3,0 pct. i andet kvartal af 2024 i forhold til kvartalet før, men opgjort i annualiserede tal.

Det viser den tredje opgørelse af bruttonationalproduktet, BNP, for perioden torsdag eftermiddag.

Vækstbilledet i USA er dermed lidt stærkere end ventet, idet konsensus blandt økonomerne ifølge Bloomberg News var en vækstrate på 2,9 pct. i den tredje opgørelse, mens den anden opgørelse viste en vækst på netop 2,9 pct.

Det private forbrug viste en vækst på 2,8 pct. i kvartalet. Til sammenligning var der blandt økonomerne ventet en forbrugsvækst på 2,9 pct. - som i den forudgåede opgørelse.

PCE-prisindekset voksede samtidig som ventet med 2,5 pct. i forhold til kvartalet før.

.\\˙ MarketWire