Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas-kunde planlægger udvikling af 3,2 GW landvind i USA

16/10 06:35

Xcel Energy, der flere gange tidligere har købt vindmøller hos Vestas, har sikret sig opbakning fra sine stakeholders til at øge investeringerne i ren energi i det nordlige Midtvesten af USA - blandt andet med planer om at opstille landvindmøller med en kapacitet på 3,2 gigawatt (GW).

Det skriver Recharge News.

Med i planen er også, at der skal bygges 600 megawatt (MW) i batterikapacitet og 400 megawatt i solenergi, men den store vægt i landvind afviger fra, hvad mange af energiselskabets konkurrenter gør, da de også satser meget på solenergi og havvind.

Så sent som i marts 2023 afgav Xcel en ordre til Vestas på 370 megawatt.

Xcel er ifølge Recharge News USA's næststørste energiselskab inden for vedvarende energi - blandt andet med ejerskab af vindkapacitet på næsten 5 gigawatt ved årets start.

Xcel er dermed kun overgået af milliardæren Warren Buffetts investeringsselskab Berkshire Hathaway.

.\\˙ MarketWire