Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danske Bank sænker nedre del af prisspænd for nye lån til bil og bolig

17/10 15:20

Danske Bank har torsdag sænket renten på udvalgte indlånskonti og bunden af rentespændet på udvalgte udlånskonti.

Det sker, efter at Den Europæiske Centralbank, ECB, torsdag sænkede sine ledende rentesatser med 25 basispoint.

Danske Bank har blandt andet sænket den laveste sats i rentespændet på nye boliglån, andelsboliglån og billån med 0,50 pct.point med virkning fra dags dato.

Umiddelbart gælder justeringen dermed ikke bestående udlån, men nogle kan alligevel ende med at få glæde af renteudviklingen, oplyser Danske Banks presseafdeling til MarketWire.

- De nye priser gælder nye lån, men derudover kan der være kunder, der får ændret deres rente. Det beror på en individuel vurdering, hvor vi blandt andet ser på, om der er ændringer i kundens økonomiske forhold, sikkerheden bag lånet og kundens forretningsomfang med os, siden aftalen om eksisterende lån er indgået, skriver presseafdelingen.

For kunder, der har penge stående på Danske Indlån betyder ændringen, at de fra 1. december vil få mellem 0,50 og 1,25 pct. i rente alt afhængigt af størrelsen på indestående.

Tidligere var renten 1,00-1,75 pct.

ECB har torsdag sænket sin indlånsrente med 25 basispoint til 3,25 pct. Det er tredje gang i år, at centralbanken lemper sin pengepolitik.

.\\˙ MarketWire