Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens aviser med Nordea, Zealand Pharma og Danske Bank

22/10 06:32

BØRSEN

INVESTORER FLYGTER FRA GRØNNE AMERIKANSKE AKTIER

Aflysninger, udskydelser og droppede investeringsprojekter inden for grøn energi har slået grønne børsselskabers kurser omkuld - analytikere venter svagt tredje kvartal. (Side 4)

ZEALANDS KRONJUVEL BLEV DROPPET AF TYSK GIGANT

Samme vægttab, men uden opkast. Nogenlunde sådan vil Zealand Pharma gøre vægttabshåb til førstevalg i vægttabsmarkedet. (Side 8)

KINESISK SHIPPINGKÆMPE FORDOBLER STAB PÅ VÆRFT

Skibsværfter har travlt med at følge den store efterspørgsel på fragtskibe, og kinesiske værfter er vokset markant. Danske rederier vil fortsat lægge ordre i Kina trods geopolitisk uro. (Side 10)

EFTERRETNINGSENHED VAR TILFREDS MED NORDEAS HVIDVASKALARMER

Nordea stod for 42 pct. af alle indberetninger om hvidvask i 2012 og var branchens duks. Banken er tiltalt i en hvidvasksag til op mod 26 mia. kr., der skulle være begyndt samme år. (Side 16)

BESKÆFTIGELSEN FALDER FOR FØRSTE GANG I TRE ÅR

Rekordfesten på Danmarks arbejdsmarked er slut. Efter mange måneders fremgang i beskæftigelsen falder antallet af lønmodtagere i august med 1500 personer. (Side 20)

EUROPÆISK BØRSTILSYN VIL HAVE FLERE MUSKLER

Der er politisk appetit på tiltag, som kan skaffe mere kapital til EU's finansmarkeder, og det vil formanden for det europæiske børstilsyn, Esma, benytte sig af. (Side 22)

FINANSSEKTOREN FORVENTER MERE KUNSTIG INTELLIGENS

Finanssektoren mærker fordelene ved brug af kunstig intelligens og ser potentiale for meget mere - men nogle tøver stadig. (Side 24)

FLERE FINANSKÆMPER BYDER PÅ SAXO BANK

Et konsortium bestående af den svenske kapitalfond Altor og det amerikanske investeringsselskab Centerbridge Partners er gået sammen om at byde på saxo Bank. Og der er flere interesserede. (Side 26)

BERLINGSKE BUSINESS

DANSKE VIRKSOMHEDER UDLEVER GRØNNE DRØMME I TEXAS

Den amerikanske delstat Texas satser stort på både sorte og grønne energikilder - bare der er penge i det. Mens Europas grønne omstilling kører i slæbegear, nyder grønne danske virksomheder godt af den amerikanske energifeber. (Forside, side 4-6)

STØRSTE DYK I BESKÆFTIGELSEN SIDEN STARTEN PÅ 2021

Nye tal fra Danmarks Statistik viser et dyk i beskæftigelsen i august. Det er først og fremmest de private job, der ryger. For den offentlige beskæftigelse bliver ved med at stige. Økonom er dog fortsat optimistisk. (Side 9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

APM TERMINALS VIL VIDEREFØRE SAGEN MOD AARHUS HAVN

Det Mærsk-ejede APM Terminals vil videreføre sagen mod Aarhus Havn, men et centralt punkt i sagen kommer til at udgå. (Forside, side 7)

DANSKE BANK FASTHOLDER RENTEN PÅ EKSISTERENDE LÅN

Modsat Nykredit og Nordea sænker Danske Bank ikke renten for kunder med eksisterende lån. Banken satte heller ikke renten ned, da Nationalbanken senest sænkede renten i september. (Side 2)

MILLIARDREGNINGERNE FOR ÅRETS KLIMAKATASTROFER RULLER IND

Årets store naturkatastrofer vil bringe de økonomiske tab betydeligt over de seneste mange års gennemsnit, vurderer kilder i forsikringsbranchen. De forventer, at det ender med dyrere forsikringer. (Side 11)

.\\˙ MarketWire