Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Embla Medical ser frem mod udvidet dækning i USA efter stærkt tredje kvartal

22/10 07:26

Proteseproducenten Embla Medical havde i sit tredje kvartal fremgang i særligt Europa, Mellemøsten og Asien, hvor et stærkt salg af både proteser og ortopædiske produkter drev væksten.

Samtidig sikrede proteseselskabet en overskudsgrad på 22 pct. fra en disciplineret omkostningskontrol samt et gunstigt produktmiks.

I USA ser fremtiden også lys ud for Embla. Selskabet, der tidligere hed Össur, kan nemlig se frem til en udvidet tilskudsdækning fra den amerikanske sundhedsforsikring Medicare. Det betyder, at amerikanerne kan få tilskud til blandt andet bioniske knæ.

- Fra 1. september 2024 er Medicare i USA blevet udvidet til at dække avancerede bionik-proteser til K2-patienter. Sundhedsfagfolk gennemgår nu som et led i en udskiftningscyklus de første patienter gennem deres journaler for at se, om et bionisk knæ vil forbedre patienternes funktionalitet, siger topchef Sveinn Sölvason i regnskabet.

Embla salg voksede i tredje kvartal organisk med 7 pct. til 214 mio. dollar, svarende til en omsætning på 1475 mio. kr.

Væksten var drevet af divisionerne Prosthetics & Neuro Orthotics og Patient Care, der hver voksede 9 pct. i kvartalet. Imens var fremgangen mere afmålt i divisionen Bracing & Support, der blandt andet producerer benskinner, med en fremgang på 1 pct.

Bundlinjen voksede i kvartalet med 58 pct. til 22 mio. dollar.

Embla fastholder sine forventninger til 2024 om en organisk salgsvækst på 6-8 pct. og en indtjeningsgrad før af- og nedskrivninger, EBITDA, på omkring 20 pct.

.\\˙ MarketWire