Mandagens internationale avisuddrag med McDonald's, Airbus og BT Group
28/10 06:57
FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)
BRINTAKTIER I USA OG EUROPA ER KOLLAPSET EFTER UDSKUDTE PROJEKTER OG FALDENDE EFTERSPØRGSEL
Aktiekurserne for amerikanske og europæiske virksomheder inden for grønt brint er kollapset, efter at projekter er blevet forsinket, fordi industrien kæmper med lavere efterspørgsel end forventet, usikkerhed om lovgivningen og voksende skepsis blandt investorerne. (US AND EUROPEAN HYDROGEN STOCK PRICES COLLAPSE AS PROSPECTS DEFLATE)
BT GROUP UNDERSØGER SALG AF UNDERSELSKAB SOM LED I SPARERUNDE
Den britiske telegigant arbejder sammen med Citigroup om at undersøge muligheden for at afhænde Radianz, en tjeneste, der bruges af finansielle institutioner til at forbinde banker, mæglere, børser og clearinghuse med hinanden. (BT EXPLORES SALE OF RADIANZ UNIT AS PART OF OVERHAUL)
AIRBUS OG THALES RUMSAMARBEJDE KAN VÆRE KONKURRENCEFORVRIDENDE
En alliance, der kombinerer Thales' og Airbus' rumaktiviteter, ville være konkurrenceforvridende og true med at skabe et monopol i Europa, som ville være skadeligt for kunder og industri, lyder det fra satellitproducenten OHB. (THALES AND AIRBUS SPACE DEAL WOULD CREATE EUROPEAN MONOPOLY, WARNS RIVAL)
WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)
ØKONOMER ADVARER OM NY INFLATIONSRISIKO EFTER PRÆSIDENTVALG
Inflationen er faldet takket være højere renter og stor hjælp fra helede forsyningskæder og en tilstrømning af arbejdere. Men om låneomkostningerne og prisvæksten fortsætter med at falde næste år kan i høj grad afhænge af udfaldet af det amerikanske præsidentvalg, mener økonomer. (ECONOMISTS WARN OF NEW INFLATION HAZARDS AFTER ELECTION)
KINESISK ELBILAKTIE FALDER EFTER DELVIST SALG ER BLEVET AFBLÆST
Aktien i den konkursramte ejendomsudvikler China Evergrande Groups enhed for elektriske køretøjer faldt kraftigt, efter at forhandlingerne om et salg af aktier i virksomheden var gået i vasken. (CHINA EVERGRANDE NEV SHARES TUMBLE AFTER STAKE-SALE TALKS FALL THROUGH)
THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)
MCDONALD'S UDELUKKER PROBLEMER MED OKSEKØD EFTER E. COLI-UDBRUD
McDonald's meddelte søndag, at tests i Colorado havde udelukket, at deres Quarter Pounder-bøffer var kilden til et dødeligt E. coli-udbrud, og sagde, at den populære burger ville være tilbage på menuen på tusindvis af steder i en række stater. Dog bliver det uden rå løg, som formentlig har været kilden til bakterien. (MCDONALD'S SAYS TESTS RULE OUT BEEF PATTIES AS SOURCE OF E. COLI OUTBREAK)
THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)
RAPPORT OM SKANDALE I STORBANK SER MÅSKE ALDRIG DAGENS LYS
En længe ventet uafhængig undersøgelse af, om Lloyds Banking Group dækkede over en skandale, der løb op i 1 mia. pund, kommer måske aldrig helt frem, hvilket har ført til påstande om, at banken "ikke kan se sandheden i øjnene". (REPORT INTO HBOS SCANDAL MAY NEVER SEE THE LIGHT OF DAY)
.\\˙ MarketWire
