Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens danske avisuddrag med Jyske Bank, Rockwool og Novo

30/10 06:52

BØRSEN

REKORDMANGE HURTIGT VOKSENDE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Det er tredje år i træk, at antallet af Danmarks hurtigst voksende virksomheder, Børsens gazeller, er rekordhøjt. Ifølge forsker er virksomhedernes forskellighed interessant. (Forside, side 6-7)

POLITISK SPLITTELSE I USA FÅR DANSKE VIRKSOMHEDER TIL AT NEDTONE GRØNNE BUDSKABER

Den politiske splittelse i USA rammer også de danske virksomheder med forretning i landet. De danske virksomheder nedtoner blandt andet grønne budskaber. (Forside, side 8)

FLERE DANSKERE VIL HAVE MERE UAFHÆNGIGHED FRA RESTEN AF VERDEN

Danskerne ønsker i stigende grad, at Danmark gør sig uafhængig af lande uden for Europa. Men afglobalisering kommer med en pris, viser ny rapport. (Side 10)

JYSKE BANK MED NY STRATEGI: EFTERLADER FREMTIDEN UVIS FOR REALKREDITINSTITUT

Jyske Bank nævner ikke sit realkreditinstitut, Jyske Realkredit, i sin nye strategi. I længere tid har fremtiden for Jyske Realkredit været uvis, og det er den fortsat, hvis man spørger topchef Lars Mørch. (Forside, side 12-14)

ROCKWOOL STÅR FORAN UDVIDELSER OVER HELE VERDEN

Rockwool bruger alle redskaber for at udnytte potentialet i energioptimering af bygninger og har netop købt den britiske isoleringsvirksomhed Wetherby Building Systems. Opkøbet er et led i en mere aggressiv vækststrategi i Rockwool. (Side 16)


JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

EKSPERT: DANSK VINDINDUSTRI HAR STØRRE PROBLEMER END KINESERE

Det vil gøre en større forskel for den danske vindindustri, hvis EU får sat fart på udbygningen af vindmøller og lever op til sine 2030-mål, end hvis man fjernede alle de kinesiske konkurrenter, mener Kaare Sandholt, der er ekspert i Kinas energipolitik. (Forside, side 4)

FRYGTEDE GRØNNE RAPPORTERINGSKRAV KAN BLIVE GEVINST FOR VIRKSOMHEDER

Nye grønne rapporteringskrav får kritik fra politikere og erhvervsorganisationer. Flere store danske virksomheder peger dog på en række oversete fordele, konkluderer en ny analyse. (Forside, side 6-7)

NORDNET VIL SÆNKE OMKOSTNINGERNE PÅ HVILENDE LIVRENTER

Nordnet introducerer i denne uge et livrenteprodukt, hvor omkostningerne er markant lavere end i de fleste kommercielle pensionsselskaber. Banken vil nemlig have danskernes omkostninger på hvilende livrenter kraftigt ned. (Forside, side 7)

BERLINGSKE BUSINESS

INDVANDRERE BIDRAGER STORT TIL JOBFESTEN

Havde det ikke været for de indvandrere og deres efterkommere, der i de seneste år har valgt at tilslutte sig det danske arbejdsmarked, havde beskæftigelsen herhjemme formentlig ikke rykket sig en meter, siger forskningsprofessor Jacob Nielsen Arendt. (Forside, side 2)

EKSPERTER: NOVO NORDISK FONDEN BALANCERER PÅ KANTEN AF ETISK DILEMMA

Fonden tjener ikke kun milliarder på vægtabsmedicin ved at eje Novo Nordisk, fonden ejer også en af verdens største leverandører af ingredienser til den globale fødevareindustri, som får skylden for den stigende fedme. Eksperter kalder det et etisk dilemma, men er uenige om løsningen. (Forside, side 4-6)

.\\˙ MarketWire