Onsdagens internationale avisuddrag med Alphabet, Trump og TSMC
30/10 07:23
FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)
EU'S TOLDSATSER PÅ KINESISKE ELBILER TRÆDER I KRAFT ONSDAG
I slutningen af september stemte EU for at indføre toldsatser på op til 45 pct. på kinesiske elbiler for at modvirke, hvad unionen ser som unfair subsidier af elbilselskaberne fra den kinesiske stats side.Toldsatserne træder i kraft onsdag og står ved magt de næste fem år. (EU DRIVES THROUGH TARIFFS ON CHINESE ELECTRIC VEHICLES)
GOOGLE'S IMPONERENDE INDTJENING I TREDJE KVARTAL BLEV HJULPET PÅ VEJ AF VÆKST I CLOUD-COMPUTING
Alphabet, der er Googles moderselskab, oplevede en stigning på 34 pct. i tredje kvartal som følge af robust vækst i selskabets cloud-computing forretning. Væksten skyldes øget efterspørgsel efter computing- og datatjenester, som bruges til at træne generative modeller for kunstig intelligens. (GOOGLE'S STRONG EARNINGS BOOSTED BY CLOUD COMPUTING GAINS)
MCDONALD'S OPLEVER SALGSFALD FOR ANDET KVARTAL I TRÆK
Burgerkædens salg i tredje kvartal faldt med 1,5 pct. sammenlignet med sidste år på grund af vigende forbrugerefterspørgsel i markeder som Frankrig, Storbritannien, Mellemøsten og Kina. (MCDONALD'S SUFFERS SECOND STRAIGHT DECLINE IN QUARTERLY SALES)
WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)
FLERE OG FLERE ERHVERVSLEDERE NÆRMER SIG TRUMP I DEN AMERIKANSKE VALGKAMPS SLUTFASE
Flere erhvervsledere henvendte sig til den republikanske præsidentkandidat Donald Trump ved en nyligt afholdt velgørenhedsmiddag i New York. Budskabet var klart: Flere direktører søger at være på god fod med Trump i tilfælde af, at han vinder præsidentvalget den 5. november. (TRUMP TOUTS CEO CALLS AS CLOSE CAMPAIGN NEARS ITS END)
STARBUCKS BEDER MEDARBEJDERE OM AT VENDE TILBAGE TIL KONTORET
Kaffekæden styrker sin håndhævelse af sin politik om at få flere medarbejdere til at vende tilbage til kontoret i kølvandet på coronapandemien. Ifølge et internt notat er medarbejdere påkrævet at være fysisk til stede på kontoret tre dage om ugen, og hvis de ikke lever op til dette krav, risikerer de en fyringsseddel. (STARBUCKS TELLS WORKERS TO RETURN TO THE OFFICE OR RISK GETTING FIRED)
TRUSSEL OM STØRRE AMERIKANSK STATSUNDERSKUD FÅR OBLIGATIONSRENTER TIL AT STIGE
Amerikanske obligationsrenter stiger kraftigt, da investorer satser på, at det amerikanske budgetunderskud vil vokset, uanset om Kamala Harris eller Donald Trump vinder det amerikanske præsidentvalg. Flere investorer er dog overbeviste om, at underskuddet vil stige mest, hvis republikanerne vinder både Det Hvide Hus og Kongressen. (DEFICIT THREAT DRIVES BOND YIELDS HIGHER)
THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)
MIKROCHIPS FRA TSMC ER ENDT I ELEKTRONISKE ENHEDER FREMSTILLET AF HUAWEI
Mikrochips fra det taiwanske selskab TSMC er endt i elektroniske enheder fremstillet af det kinesiske elektronikselskab Huawei, der har dybe forbindelser til den kinesiske regering, siger to repræsentanter for den taiwanske regering. Det er sket på trods af amerikanske kontrolprotokoller. (TSMC CHIPS ENDED UP IN DEVICES MADE BY CHINA'S HUAWEI DESPITE U.S. CONTROLS)
SPANIEN KURTISERER KINA, MENS EUROPÆISK HANDELSKRIG LURER I KULISSEN
Den spanske regering søger at øge sine økonomiske forbindelser med Kina. Det kommer til udtryk i øget kinesisk investering i landet samtidig med, at Spanien afstod fra at stemme om EU's vedtagede forslag om at indføre straftold på kinesiske elbiler. (SPAIN OPENS ITS DOORS TO CHINA AS A EUROPEAN TRADE WAR LOOMS)
THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)
SANTANDER VIL NEDLÆGGE MERE END 1400 JOB I STORBRITANNIEN PÅ GRUND AF ØGET AUTOMATISERING
Den spanske storbank vil nedlægge mere end 1400 job i Storbritannien i et forsøg på at nedbringe bankens omkostninger. De fleste nedskæringer er allerede foretaget, og de resterende vil være iværksat ved udgangen af året. (SANTANDER TO CUT MORE THAN 1400 JOBS IN UK AMID INCREASING AUTOMATION)
THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)
TJEKKISK KONCERN ERHVERVER ANDEL I ROLLS-ROYCES MINI ATOMKRAFTVÆRK-PROJEKT
Rolls-Royce, der er blandt frontløberne i kapløbet om at levere Storbritanniens første mini-atomkraftværker, har solgt en andel på 20 pct. i sin forretning, der udvikler den nye teknologi. Det tjekkiske energiselskab CEZ anslås at have betalt millioner af pund for andelen. (CZECH GROUP BUYS STAKE IN ROLLS-ROYCE MINI NUCLEAR PROJECT)
BITCOIN STIGER VOLDSOMT PÅ INVESTORERS SATS PÅ TRUMP-SEJR
Bitcoin-prisen nåede 72.000 dollar tirsdag og nærmer sig dermed sin rekordkurs på 74.000 dollar, der blev opnået i marts. Bitcoin bliver anset for at være et "Trump trade", da den republikanske præsidentkandidat har svoret at gøre USA til "bitcoin supermagt", hvis han bliver valgt til november. (BITCOIN SURGE AS INVESTORS BET ON TRUMP VICTORY)
DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE)
MINDSTELØNNEN I STORBRITANNIEN FORHØJES
Mindstelønnen i Storbritannien vil blive forhøjet med 77 pence. Mindstelønnen for personer over 21 år bliver nu sat op fra 11,44 pund i tilmen til 12,21 pund. (MINIMILÖNEN I STORBRITANNIEN HÖJS MED 77 PENCE)
DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO)
OSLO BØRS' NÆSTSTØRSTE OLIESELSKAB ER UDE MED RESULTATER.
Aker BP hæver 2024-estimaterne igen. Det norske olie- og gasselskab tjente 1,7 mia. dollar på driften i tredje kvartal. (AKER BP LØFTER 2024-ESTIMATER IGJEN – TJENTE 1,7 MRD. DOLLAR PÅ DRIFTEN I TREDJE KVARTAL)
.\\˙ MarketWire