Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/åbning: Rentestigning fra start på stor nøgletalsdag

31/10 08:39

Der er rentestigninger på det danske obligationsmarked torsdag, hvor den danske tiårige statsobligationsrente åbner i 2,24 pct.

Det er 5 basispoint højere end ved lukketid onsdag.

Der er en del nøgletal torsdag, hvoraf et par skiller sig ud, når det gælder vigtighed.

Fra den hjemlige statistik kan en uændret arbejdsløshed på 2,9 pct. næppe få den store effekt, men det kan til gengæld forbrugerpriser fra eurozonen og fra USA, hvor kerneindekset PCE-prisdeflatoren er den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsindikator.

Eurozonens kerneforbrugerpriser ventes at være steget 2,6 pct., mens den amerikanske kerneprisdeflator estimeres at være steget 1,9 pct.

- Aftager inflationen mindre end ventet, kan det medføre rentestigninger, skriver seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i et notat torsdag morgen.

Inflationsdataene suppleres af eurozonens arbejdsløshed, personlig indkomst og privatforbrug, samt nytilmeldte ledige fra USA.

Og efterfølgende kommer Chicago PMI og ECB's økonomiske bulletin.

.\\˙ MarketWire