Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 14 November kl 14.00 Læs mere her

Inflationstakten i eurozonen stiger - seniorøkonom afblæser panik

31/10 11:19

Forbrugerpriserne i eurozonen steg med 2,0 pct. i oktober i forhold til den tilsvarende måned året før.

Det viser første estimat over udviklingen fra EU's statistikbureau, Eurostat.

Det var højere end ventet, da konsensus ifølge Bloomberg News var en stigningstakt på 1,9 pct. mod 1,7 pct. måneden før.

På månedsbasis viste udviklingen en stigning på 0,3 pct., hvilket også var højere end ventet af analytikerne, der sigtede efter en stigningstakt på 0,2 pct.

I Sydbank mener seniorøkonom Kim Blindbæk dog ikke, at der er grund til panik.

- I går viste de tyske inflationstal nemlig, at priserne steg mere end ventet i eurozonens største økonomi. Det er med til at trække den samlede inflation i eurozonen op. Samtidig skyldes en del af stigningen i inflationen, at prisfald i oktober 2023 nu falder ud af inflationsberegningen, skriver han i en kommentar.

Sydbank vurderer, at torsdagens tal ikke ændrer på, at ECB efter alt at dømme sænker renten med 0,25 pct.point på rentemødet i december. Det vil være årets fjerde rentenedsættelse.

- Til gengæld mindsker den høje inflation sandsynligheden for, at renten sænkes med hele 0,5 procentpoint, som enkelte ECB-chefer har åbnet døren på klem for, siger Kim Blindbæk.

- På trods af den højere inflation i oktober, stiger priserne i eurozonen stadig i tråd med Den Europæiske Centralbanks (ECBs) målsætning om at holde inflationen på omkring 2 pct., skriver han.

Kerneinflation, der renser prisudviklingen på energi og fødevarer ud, forblev uændret på 2,7 pct. i oktober. Her havde økonomerne adspurgt af Bloomberg News estimeret en stigning på 2,6 pct.

.\\˙ MarketWire