Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens aviser med DSV, Novo Nordisk og Demant

5/11 06:32

BØRSEN

DSV OVERTAGER UKENDT KLIMAREGNING FRA DB SCHENKER

Det er endnu uklart, hvad DSV’s kæmpekøb af konkurrenten DB Schenker betyder for det danske selskabs klimaindsats. Opkøb kan overordnet gøre det svært for virksomheder at nå klimamål, vurderer ekspert. (Tillæg side 4-5)

EU VIL GRANSKE NOVO-EJERS KÆMPEHANDEL

Novo Holdings lavede i februar 2024 en aftale om at købe Catalent for 75 mia. kr. og videresælge tre fabrikker til Novo Nordisk. Oven på bekymring om et amerikansk benspænd for gigantopkøbet indleder EU nu en undersøgelse af handlen. (Side 4)

DEMANT FASTHOLDER FORVENTNINGERNE

Lydkoncernen Demant, der er verdens næststørste producent af høreapparater, fastholder forventningerne til omsætningen for hele året i regnskabet for tredje kvartal. (Side 20)

ENERGIGIGANT ÅBNER NY FABRIK MIDT I BRINTKAOS

På kort tid har fortællingen om Power-to-X ændret sig fra et grønt væksteventyr til forsinkelser og udskydelser. I Esbjerg lever eventyret dog i bedste velgående, hvor European Energy netop har åbnet et anlæg. (Tillæg side 9)

BERLINGSKE BUSINESS

DANMARK HAR ET STÆRKT TRUMFKORT MOD HØJE TOLDMURE I USA

Hvis Donald Trump vinder det amerikanske præsidentvalg og gør alvor af sine trusler om at hæve toldafgifterne markant på varer fra udlandet, er en del danske virksomheder godt rustet til udfordringen. De har haft en sand investeringsfest i USA med masser af lokal produktion og arbejdskraft. (Forside, side 4-5)

TYSK REGERING PÅ KANTEN AF KOLLAPS

De tre partier i den tyske koalitions-koalition har længe været i struben på hinanden. Den måske mest dysfunktionelle regering i Forbundsrepublikkens historie kan snart være forbi. (Side 8)


JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DANMARK PÅ VEJ MOD KÆMPE HUL PÅ 20 MIA. KR. I STATSKASSEN

Hvis klimamålsætningerne skal indfris, skal politikerne finde noget andet at beskatte end benzin- og dieselbiler, der i årevis har givet milliarder i statskassen. I Finansministeriet ved de, at der er et uløst problem. (Forside, side 10 -12-13)

STORBRANDE TVINGER FORSIKRINGSSELSKABER TIL AT SÆTTE IND FOR AT BEGRÆNSE TAB

Flere storbrande har kostet forsikringsbranchen dyrt i 2024. Og det har gjort forsikringsselskaberne forsigtige, når det gælder forsikring af ejendom, konstaterer den globale forsikringsmægler WTW i en ny markedsrapport. (Side 2)

.\\˙ MarketWire