Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 14 November kl 14.00 Læs mere her

Europa/aktier: Investorer hilser Trump-sejr velkommen med aktiestigninger

6/11 13:47

De europæiske aktier bliver sendt højere onsdag, efter at Donald Trump er valgt til USA's næste præsident og republikanerne har taget kontrol over mindst ét kammer i Kongressen.

Donald Trump bliver landets 47. præsident og kan se frem til fire år mere i Det Hvide Hus i Washington D.C., fastslår nyhedsbureauet AP på baggrund af omfattende valgdata.

Det brede europæiske Stoxx 600-indeks ligger onsdag eftermiddag med en stigning på 1,0 pct., indekset følger dermed udviklingen i de amerikanske aktieindeksfutures, hvor S&P 500-indekset løftes med 2,1 pct.

Opturen for de amerikanske aktieindeksfutures har ført til køb af europæiske aktier, vurderer Jochen Stanzl, chefmarkedsanalytiker hos CMC Markets, ifølge Reuters.

- Vi håber, at ikke alt bliver så slemt, som det kunne være for Europa og Tyskland med hensyn til, hvad Trump vil gøre, vurderer chefmarkedsanalytikeren.

Den tidligere amerikanske præsident havde lovet at indføre en told på 10 pct. på import fra alle lande, hvis han vandt, og han har sagt, at EU ville skulle "betale en stor pris" for ikke at købe nok amerikansk eksport.

Donald Trump ses som positiv for europæiske forsvarsaktier, givet hans advarsler om at nedtrappe amerikansk militærstøtte i regionen og tvinge NATO-medlemmer til at bruge 2 pct. eller mere af deres BNP på forsvar.

Valgsejren til Trump hjælper blandt andet britiske BAE Systems, der løftes 3,8 pct. og Rolls-Royce, der stiger 3,5 pct.

Den største drivkraft for Stoxx 600-indeksets fremgang er dog et plus på 6,1 pct. for Novo Nordisk, da investorerne drager et lettelsens suk efter et bedre end ventet salg af fedmesuccesen Wegovy.

I den modsatte ende af indekset står der også dansk på menuen med fald på 9,8-11,6 pct. til den grønne trio; Ørsted, EDP Renovais og Vestas.

Donald Trump har lovet at skrotte havvindprojekter på sin første dag i embedet samt at rulle klimareglerne tilbage, der blev implementeret under præsident Joe Biden.

- Nøglebudskabet er, at usikkerheden er tilbage, siger Alphavalue-analytiker Pierre-Alexandre Ramondenc til Reuters.

.\\˙ MarketWire