Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Internationale aviser med AstraZeneca, JD Wetherspoon og Breville

7/11 06:32

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

SILVER LAKE OG SHORE CAPITAL-AFTALE SKABER STOR KÆDE AF AMERIKANSKE KÆLEDYRSKLINIKKER

Private equity-grupperne Silver Lake og Shore Capital Partners har indgået en aftale om at skabe en af de største amerikanske veterinærplejegrupper til en værdi af 8,6 mia. dollar med ambitioner om yderligere at konsolidere en sektor, der historisk er domineret af uafhængigt ejede virksomheder. (SILVER LAKE AND SHORE CAPITAL DEAL CREATES LARGE CHAIN OF US PETCARE CLINICS)

ASTRAZENECAS TOPCHEF I KINA TILBAGEHOLDT AF MYNDIGHEDERNE

AstraZenecas topchef i Kina, Leon Wang, bliver tilbageholdt af de kinesiske myndigheder, der efterforsker påstået ulovlige import og salg af kræftlægemidlet Imjudo. To andre nuværende ledere i regionen og to tidligere ledere er også under efterforskning. (ASTRAZENECA’S TOP CHINA EXECUTIVE DETAINED BY AUTHORITIES)

JD WETHERSPOON ADVARER OM ØGEDE SKAT OG OMKOSTNINGER EFTER DET BRITISKE BUDGET

Pub-kæden JD Wetherspoon står over for en stigning på næsten 60 mio. pund i skatter og omkostninger, i kølvandet af den britiske regerings seneste budget. Kæden, som driver 797 pubber i hele Storbritannien vurderer, at stigningen i omkostningerne, der omfatter en anslået 67 pct. stigning i bidrag til National Insurance, vil øge inflationen. (JD WETHERSPOON WARNS OF NEAR-£60MN JUMP IN TAXES AND COSTS FOLLOWING UK BUDGET)


WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

VINDERE OG TABERE FRA ”TRUMP TRADE”

De amerikanske aktieindeks steg onsdag, efter at Donald Trump blev valgt til præsident, og republikanernes fik kontrol med Senatet. Investorer satser på, at et Trump som præsident vil være godt for den økonomiske vækst, og at republikansk kontrol over Kongressen vil bane vejen for skattelettelser og deregulering. Men bekymringer over, at en buldrende økonomi og Trumps lovede told igen sætter gang i inflationen, ramte statsobligationerne hårdt, og sendte renterne op. (THE WINNERS AND LOSERS FROM THE ‘TRUMP TRADE’ GRIPPING MARKETS)

EFTER TRUMPS SEJR FORBEREDER VIRKSOMHEDER SIG PÅ AT FLYTTE PRODUKTIONEN FRA KINA

Den australske virksomhed Breville flytter mere af sin produktion ud af Kina så hurtigt som muligt for at beskytte sig mod eventuelle nye amerikanske toldsatser. Meldingen kommer efter at Donald Trump vandt det amerikanske præsidentvalg. (AFTER TRUMP’S VICTORY, ONE COMPANY PREPARES TO SHIFT PRODUCTION FROM CHINA)

FED KLAR TIL RENTENEDSÆTTELSE MEN STÅR OVER FOR FLERE SPØRGSMÅL

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, ventes at sænke renten med et kvart pct.point på mødet torsdag. Det store spørgsmål er, hvor mange flere nedsættelser banken venter vil være berettiget for at bevare et solidt arbejdsmarked uden at vende det seneste fald i inflationen. Renteudvalget vil blive presset hårdt for et svar på det spørgsmål, fordi deres svar vil være en version af ”kommer an på ..” (FED READIES A RATE CUT AND FACES THESE FOUR QUESTIONS)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

DONALD TRUMPS VALGTRIUMF SENDER WALL STREET I REKORD

Dollar ramte det højeste niveau i over fire måneder, og Wall Street-aktier og bitcoin ramte begge rekord, da investorerne reagerede på Donald Trumps sejr i præsidentvalget. Sterling faldt 1,2 pct. til det laveste niveau siden juli. (DONALD TRUMP ELECTION TRIUMPH SENDS WALL STREET TO RECORD HIGHS)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

DET ØKONOMISKE JORDSKÆLV

Det klare valgresultat i USA overraskede mange i Tyskland. Virksomheder er mindre bekymrede for deres lokale forretning – men mere bekymrede for de politiske konsekvenser af Trump II. (DAS WIRTSCHAFTSBEBEN)

HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)

KANSLER SCHOLZ AFSKEDIGER FINANSMINISTER LINDNER - NYVALG TIL MARTS

Krisetopmødet i Kancelliet i Berlin førte ikke til enighed. Kansler Scholz ønsker at bede Forbundsdagen om en tillidserklæring til januar, og der er planlagt nyvalg i Tyskland til marts. (NEUWAHLEN IM MÄRZ – KANZLER SCHOLZ ENTLÄSST FINANZMINISTER LINDNER)


SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

HALVLEDERFIRMAERNE ASML, AMD, QUALCOMM BEKRÆFTER DERES KINESISKE ENGAGEMENT

Globale halvlederfirmaer med ASML, Advanced Micro Devices (AMD) og Qualcomm i spidsen, sætter fokus på nogle af deres seneste produkter på en stor messe i Shanghai i denne uge. Det er et klart tegn på deres engagement i Kina trods stigende amerikanske sanktioner mod landet. (SEMICONDUCTOR FIRMS ASML, AMD, QUALCOMM REAFFIRM CHINA COMMITMENT)

.\\˙ MarketWire