Vestas får skåret yderligere i suverænt laveste kursmål - sænkes til 80 kr. af Barclays
8/11 08:24
Vestas har fået sænket kursmålet til 80 kr. fra 99 kr. af storbanken Barclays, som samtidig fastholder anbefalingen "undervægt".
Det fremgår af Bloomberg News.
Britiske Barclays står dermed fortsat for det suverænt laveste kursmål for vindmølleaktien blandt Bloomberg News' opgjorte analysedækninger, hvor det gennemsnitlige kursmål lyder på 174,44 kr.
Det sænkede kursmål kommer i kølvandet på en turbulent uge for vindmølleaktien, hvor et svagt regnskab i første omgang sendte aktien ned med 12,2 pct tirsdag, og hvor den efterfølgende valgsejr til Donald Trump skar yderligere 12,8 pct. af kursen onsdag.
Torsdag steg Vestas-aktien med 3,3 pct. til 107,50 kr.
.\\˙ MarketWire