Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Vestas-aktie krydser smertefuld grænse med aktie under 100 kr. for første gang i fire år

12/11 10:16

Vestas-aktien har tirsdag krydset en smertefuld grænse, da den er gået under 100 kr. for første gang i over 4 år.

Nærmere bestemt har aktien i de første handelstimer ramt 99,12 kr. som dagens lavpunkt. Det svarer til et fald på 3,4 pct. for dagen. Ikke siden marts 2020 har aktien været handlet i det niveau.

Det er en - set med aktionærernes øjne - ubehagelig cocktail af et amerikansk valg, der ikke gik de grønne aktiers vej med sejren til Donald Trump. Hertil kunne selskabet i sidste uge fremvise et regnskab med både en skuffende indtjening og overskud.

Det sendte aktien for vindmølleproducenten ned med over 12 pct. på regnskabsdagen, og dagen efter fortsatte prøvelserne med en ny nedtur på over 12 pct. for aktien. Det var her, det stod klart, at det bliver Donald Trump, der i de næste fire år skal lede USA.

Den tidligere og nu kommende præsident har ved flere lejligheder kritiseret vindenergi. Samtidig har han givet udtryk for, at han vil tilbagetrække lovpakken Inflation Reduction Act, der giver tilskud til blandt andet udviklere af vindenergi.

Aktien er dykket de seneste fem ud af seks dage, hvor kun torsdag bød på en kort omblomstring.

Aktien har mistet 53,3 pct. siden årets start.

.\\˙ MarketWire