Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Unibrew skruer en smule op for prognosen til 2024

12/11 17:17

Royal Unibrew fastholder forventningerne til hele 2024 i forbindelse med tirsdagens regnskab for tredje kvartal.

Dermed venter bryggeriet fortsat en omsætning på mindst 15 mia. kr. og en organisk vækst i resultatet af primær drift (EBIT) på 14-19 pct. Det rapporterede EBIT ses nu blive 1965-2025 mio. kr.

Tidligere ventede Unibrew en omsætning på mindst 15 mia. kr. og en organisk vækst i driftsresultatet (EBIT) på 14-19 pct. Det rapporterede EBIT var ventet på 1950-2025 mio. kr.

Forventningerne til driften blev opjusteret efter første kvartal. Inden da var prognosen en vækst i driftsresultatet på 5-15 pct. og et rapporteret EBIT på 1800-1950 mio. kr.

Siden blev prognosen oppræciseret ved regnskabet for andet kvartal i august.

Analytikerne ventede inden regnskabet for tredje kvartal en omsætning på 15,2 mia. kr. i år samt en organisk vækst i driftsresultatet på 17 pct. og et rapporteret EBIT på 2005 mio. kr.

Det fremgår af estimater indsamlet af Unibrew selv inden regnskabet.

.\\˙ MarketWire