Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Mandagens obligationer: Renter tikkede op på dag med fokus på taler

18/11 17:02

Det danske obligationsmarked startede ugen med beherskede rentestigninger efter en dag med fokus på taler af flere fremtrædende centralbankfolk.

Den tiårige danske statsobligation sluttede dagen i 2,08 pct. svarende til en stigning på 3 basispoint i forhold til fredagens slutniveau.

Mens dagen var uden de helt tunge nøgletal, så kunne markedsdeltagerne holde fokus på taler af nogle af medlemmerne af centralbankerne i USA og Europa.

Vicedirektør i Den Europæiske Centralbank (ECB) Luis de Guindos advarede i en tale i Frankfurt mandag om farerne forbundet med høj statsgæld.

Stigende budgetunderskud med højere gældsbyrde til følge kan mindske råderummet til at kunne takle klimaændringerne, forsvarsudgifterne, digitalisering og en relativt lavere produktivitet.

Finanspolitiske "udskridninger" kan ifølge de Guindos medføre forhøjet prissætning af statsgæld.

- De nuværende store primære underskud vil også gøre det sværere for regeringerne at støtte økonomien, hvis der opstår negative chok, lyder advarslen fra ECB-vicedirektøren.

ECB holder rentemøde 12. december, og her er det "mere eller mindre sikkert", at den ledende rente vil blive skåret med yderligere 25 basispoint. Det fortalte den græske centralbankchef og styrelsesrådsmedlem i ECB, Yannias Stournaras, til Bloomberg News.

Det vil i så fald være ECB's fjerde rentenedsættelse i år, hvilket vil bringe indskudsrenten i eurozonen ned på 3,0 pct. fra 4,0 pct., før årets første lempelse i juni.

Mandag eftermiddag viste NAHB-boligindekset fra USA en uventet stigning i november til 46 fra 43 måneden før. Økonomerne havde ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News ventet et lille fald til 42.

.\\˙ MarketWire