Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Internationale aviser med Nippon Steel, Spirit Airlines og Resolute Mining

19/11 06:32

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

TRUMPS SOCIALE MEDIEGRUPPE I FORHANDLINGER OM AT KØBE KRYPTOHANDELSPLATFORM

Donald Trumps sociale medievirksomhed er i fremskredne forhandlinger om at købe kryptovalutaplatformen Bakkt, der ejes af Intercontinental Exchange. Værdiansættelsen er ikke umiddelbart klar, men Bakkts markedsværdi lå på godt 150 millioner dollar mandag. (TRUMP’S SOCIAL MEDIA GROUP IN TALKS TO BUY CRYPTO TRADING VENUE)

NIPPON STEEL TAGER TIL PITTSBURGH I FORSØG PÅ AT FÅ US STEEL-AFTALEN GODKENDT

Nippon Steels topchef mødes med lokale myndigheder og medarbejdere fra US Steel i Pennsylvania i indeværende uge i den japanske stålproducents forsøg på at få støtte til en overtagelse, der er udsat for modstand fra Washington. (NIPPON STEEL FLIES TO PITTSBURGH IN RACE TO GET US STEEL DEAL CLEARED)

KINESISKE TECHKONCERNER OPBYGGER AI-HOLD I SILICON VALLEY

Kinas største techgrupper opbygger kunstig intelligens-hold i Silicon Valley og ansætter amerikanske toptalenter for at imødegå Washingtons bestræbelser på at bremse Kina i at få fingre i den seneste teknologi. Alibaba, ByteDance og Meituan har alle udvidet deres kontorer i Californien i de seneste måneder. (CHINESE TECH GROUPS BUILD AI TEAMS IN SILICON VALLEY)

AKTIVISTINVESTOR SIKRER 4 BESTYRELSESPLADSER HOS CVS HEALTH

Aktivisthedgefondsforvalteren Glenview har sikret sig fire bestyrelsespladser hos CVS Health kun få uger efter, at den største amerikanske apoteksoperatør omrokerede den øverste ledelse. Den amerikanske sundhedsgruppe udvider bestyrelsen til 16 fra 12 i henhold til en aftale med Glenview Capital Management. (ACTIVIST INVESTOR GLENVIEW SECURES 4 BOARD SEATS AT CVS HEALTH)


WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

BLACKSTONE TÆT PÅ AFTALE OM OVERTAGELSE AF JERSEY MIKE’S SUBS

Private equity-giganten Blackstone er tæt på en aftale om overtagelse af Jersey Mike's Subs, der værdisætter sandwichkæden til omkring 8 mia. dollar, inklusive gæld. En aftale er på nippet til at blive annonceret, forudsat at forhandlingerne ikke falder fra hinanden i sidste øjeblik. (BLACKSTONE NEARS DEAL FOR JERSEY MIKE’S SUBS)

ARCHER DANIELS MIDLANDS INDTÆGTERNE FALDER

Archer Daniels Midlands overskud faldt i tredje kvartal. Fødevareproduktions- og ethanolvirksomheden, der har måtte genindsende 2023-regnskabet til Securities Exchange Commission sammen med dataene for første og andet kvartal efter problemer, fik et nettooverskud på 4 cents pr. aktie, sammenlignet med 1,52 dollar per aktie i samme periode året før. (ARCHER DANIELS MIDLAND PROFIT PLUNGES, REVENUE FALLS)

DISCOUNTFLYSELSKABET SPIRIT AIRLINE INDGIVER KONKURSBEGÆRING

Spirit Airlines er bukket under for stigende konkurrence og selskabets store gældsforpligtelser, og har indgivet konkursbegæring. Spirit indgav begæringen til den amerikanske konkursdomstol med henblik på at omstrukturere gælden til obligationsejere i et forsøg på at overleve den til stadighed mere intense konkurrence. (DISCOUNT AIRLINE SPIRIT FILES FOR BANKRUPTCY)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

MINESELSKABET RESOLUTE BETALER 160 MIO. DOLLAR EFTER AT MALI HAR TILBAGEHOLDT TOPCHEF

Resolute Mining har underskrevet et aftalememorandum om at afvikle udestående krav fra den vestafrikanske stat Mali. Den london-noterede koncern betaler 160 mio. dollar til Malis regering for at løse en strid om skat, told og offshore-konti, der har ført til, at koncernchefen og to andre ledere er blevet tilbageholdt. ( GOLDMINER RESOLUTE AGREES TO PAY $160M AFTER MALI DETAINS CHIEF EXECUTIVE)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

URO OM ELBILKVOTER I ENGLAND

Bilproducenterne skal opnå en markedsandel på 22 pct. for elbiler, ellers vanker der høje bøder. Men salget går langsomt. Transportminister Haigh vil dog holde fast i kvoterne. (UNRUHE WEGEN ELEKTROAUTO-QUOTEN IN ENGLAND)

HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)

NU BLIVER DET TRANGT FOR SCHOLZ

Olaf Scholz' kandidatur til kanslerposten bliver mere og mere ustabil. Nu tager to indflydelsesrige SPD-repræsentanter afstand fra kansleren – og roser modkandidaten Pistorius. (JETZT KÖNNTE ES ENG WERDEN FÜR SCHOLZ)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

HONGKONG-STIFTET PRODUCENT AF NVIDIA-GRAFIKKORT FLYTTER TIL SINGAPORE

Hongkong-baserede PC Partner Group, der er storproducent af grafikkort, som bruger Nvidia-chips, er den seneste virksomhed, der reducerer aktiviteter på det kinesiske fastland på grund af det intensiverede pres på den teknologiske forsyningskæde. Selskabet har flyttet sit hovedkvarter til Singapore og foretaget en sekundær notering på Singapores børs for at udvide forskning, udvikling og produktion i Sydøstasien. (HONG KONG-FOUNDED MAKER OF NVIDIA GRAPHICS CARDS MOVES TO SINGAPORE)

.\\˙ MarketWire