Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tysk våbenproducent venter stærk efterspørgsel fremover og dobbelt op på salget

19/11 15:35

Den største våbenkoncern i Tyskland, Rheinmetall, venter i de kommende år stærk vækst i lyset af et boom i efterspørgslen efter militært udstyr og våben.

Salget forventes at fordobles over de kommende år til 20 mia. euro i 2027, oplyser koncernen tirsdag på sin kapitalmarkedsdag i Rom.

For indeværende år sigter våbenkoncernen mod et salg på omkring 10 mia. euro og en driftsmargin på 15 pct. I 2027 er målet en driftsmargin på 18 pct.

Det er blandt andet Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022, der har ført til en stor stigning i forsvarsudgifterne, da de europæiske lande har forsøgt at genopbygge egne styrker og forsyne Ukraine med våben for at afværge de russiske angreb.

Før invasionen blev Rheinmetall-aktierne handlet til under 100 euro. Tirsdag stiger aktien 3,3 pct. til 601,60 euro.

.\\˙ MarketWire