Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens aviser med DAB, Audientes og Arbejdernes Landsbank

22/11 06:32

BØRSEN

EQT SÆTTER DANSKSTIFTET MILLIARDVIRKSOMHED TIL SALG

Kapitalfonden EQT har sat jagten ind på at finde nye ejere til den danskstiftede milliardvirksomhed Banking Circle. EQT er i dag hovedejer af selskabet, der står bag 10 pct. af onlinebetalinger gennemført i Europa. Banking Circle ventes at runde en omsætning på 3 mia. kr. i 2024. (Forside, side 6- 7)

FORSKER VARSLER KØLIGT FORHOLD MELLEM DONALD TRUMP OG EUROPA

Ret forude venter et nyt og køligere forhold mellem Europa og USA, varsler seniorforsker Sudha David-Wilp fra German Marshall Fund. Og i Europa er der "de facto ikke noget lederskab netop nu". (Side 12)

BØRSSELSKAB ANKLAGES – IGEN – FOR AT FØRE INVESTORER BAG LYSET

Audientes' topledelse får hård kritik for at tilbageholde afgørende viden for investorer. Dermed gentager historien sig for det kriseramte selskab. (Side 16-17)

NORMAL INDTAGER NYT MARKED OG SKRUER OP FOR TEMPO

Normal indtager sit niende marked, Italien, inden længe. Butikskæden har i første omgang tænkt sig at åbne en håndfuld butikker. (Side 28)

ARBEJDERNES LANDSBANK GLAD FOR VÆKSTEN I ØJEBLIKKET

Arbejdernes Landsbanks udlån vokser, og det er især på erhvervsudlån. Erhvervsudlån er bankens første prioritet. (Side 30)

LUNKEN FORBRUGERTILLID INDEN JULEINDKØB

Der er meget, som taler for, at forbrugertilliden burde være bedre. Men det blev ikke i november, at vi fik vendepunktet. (Side 38)

BERLINGSKE BUSINESS

INDUSTRIEN GIVER OPSVINGET I HOVEDSTADEN ET EKSTRASTORT SKUB

Tre store brancher skiller sig ud i det københavnske opsving. Det drejer sig i høj grad om industrien, der har klaret sig forrygende i en årrække på afgørende områder. (Side 8-9)

BESKÆFTIGELSEN LAVER IMPONERENDE COMEBACK OG SLÅR REKORD

Det danske arbejdsmarked er fortsat brandvarmt, efter at beskæftigelsen steg igen i september, viser nye tal. Økonomer spår, at jobfesten ikke slutter foreløbig. (Side 9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DI FORUDSER AT DANMARK OG EUROPA GÅR EN HÅRD VIRKELIGHED I MØDE

DI, der repræsenterer godt 20.000 små og store danske virksomheder, forudser, at Danmark og Europa går en hård virkelighed i møde i de kommende år. (Forside, side 4)

BANK FLYTTER HOVEDSÆDE OG LAVER NY STRATEGI

Danske Andelskassers Bank sætter et markant strategiskifte i søen. Strategien løber frem mod 2030 og indebærer blandt andet, at banken styrker sin formue- og virksomhedsrådgivning i Aarhus og København. Samtidig flytter hovedsædet fra Hammershøj til Aarhus. (Side 7)

.\\˙ MarketWire