Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aarsleff oplever fremgang på flere fronter og opjusterer forventningerne

22/11 07:31

Per Aarsleff har efter stærkere resultater i segmentet Fundering samt en mindre fremgang inden for Rørteknik, Rail og Anlæg & Byggeri opjusteret sine forventninger til 2023/24.

Det danske entreprenørselskab venter nu en omsætning i regnskabsåret på omkring 21,7 mia. kr., hvor der tidligere var ventet et salg i spændet 21,0-21,4 mia. kr.

Samtidig er forventningerne til indtjeningen løftet til cirka 1100 mio. kr. fra tidligere 1000-1050 mio. kr.

- Den positive ændring skyldes, at koncernens segment Fundering i fjerde kvartal rapporterer en noget højere indtjening end forventet, samt at segmenterne Rørteknik, Rail og Anlæg & Byggeri alle rapportere en lidt højere indtjening, forklarer Per Aarsleff i en meddelelse fredag morgen.

- Rapporteringen fra Teknik er i det allerede forventede interval, tilføjes det.

Per Aarsleff venter fortsat at offentliggøre sit årsregnskab for 2023/24 den 19. december.

.\\˙ MarketWire