Tirsdagens aviser med Leo Pharma, Novo Nordisk og Danish Crown
26/11 06:32
BØRSEN
LEO PHARMA-FORMAND: BØRSENTRÉ I 2026 ER REALISTISK
Det har været mere op ad bakke, end Jesper Brandgaard regnede med, da han i 2021 blev formand for Leo Pharma. Siden er økonomien styrket, organisationen trimmet, og ti ud af 11 koncerndirektører er udskiftet. Alt sammen for at gøre Danmarks ældste medicinalkoncern børsklar. (Forside, side 6-7)
BIOTEKFIRMA HENTER TÆT PÅ 1 MIA. KR. – SIGTER MOD BØRSEN
Hvad glp-1 og amylin er for vægttabsmarkedet, er adc på kræftområdet, hvor investorerne flokkes. Adcendo har rejst store beløb uden de store udfordringer. (Side 2)
SÅDAN HANDLER PRIVATE NOVO UNDER KURSNEDTUR
Selvom Novo Nordisk falder i kurs, er der ingen tegn på panikudsalg blandt private investorer, lyder det fra både Nordnet og Saxo Bank. (Side 4)
TOPØKONOM UDPEGER NY ÆRA FOR DEN ØKONOMISKE POLITIK
Topøkonom er “meget bekymret” for den økonomiske udvikling i Europa og dermed Danmark. Produktivitet og konkurrencekraft bliver afgørende i fremtiden. (Side 12-13)
BERLINGSKE BUSINESS
DANSKE VIRKSOMHEDER BØR VÆRE KLAR TIL MOBILISERING
Hvordan undgår vi i Danmark, at forsyningskæderne bryder sammen under en krise? I Tyskland briefer militæret erhvervslivet om at gøre sig klar til krig. (Forside, side 4-5)
ATP HAR MILLIARDER I KLEMME I BATTERIGIGANT NÆR AFGRUNDEN
Kaos fortsætter i den kriseramte batterikoncernen Northvolt. Den afgående direktør åbner for rekonstruktion. Goldman Sachs anser sin milliardinvestering for tæt på værdiløs, og ATP har også milliarder i klemme. (Side 10)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
SLAGTERIGIGANT OVERVEJER SELV AT PRODUCERE GRISE
Danish Crown vurderer, at der i fremtiden bliver mangel på svinekød. For at understøtte produktionen kan slagterikoncernen blive nødt til at investere i svinefarme. (Forside, side 2)
PENSIONSSEKTOR KLAR TIL AT TAGE OMSTRIDTE SKATTELY-INVESTERINGER OP TIL REVISION
Debatten om danske pensionskassers køb af statsobligationer giver ifølge branchens eget talerør, Forsikring & Pension, anledning til at se branchens håndtering af sortlistede skattely efter i sømmene. (Side 6-7)
FEJL I NORDEA PENSIONS IT-SYSTEM KOSTER KUNDER DYRT
Pensionskunder i Nordea mister store beløb grundet fejl i storbankens pensionsselskab. Det er stadig uvist, om sagen får et retsligt efterspil. (Side 10)
.\\˙ MarketWire
