Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/åbning: Små rentefald inden tysk og spansk inflationsdata

28/11 08:37

Det danske obligationsmarked er åbnet med små rentefald torsdag, hvor mange øjne er rettet mod tyske og spanske inflationstal, som lander i løbet af dagen.

- I dag vil der være fokus på den spanske og tyske inflation for november. Investorerne forventer en stigning i inflationen i november på grund af basiseffekter, lyder det fra Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank, i en kommentar.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation ligger kort efter åbning et enkelt basispoint lavere i 1,93 pct. efter onsdagens rentefald på 2 basispoint.

Det sker på en dag, hvor markederne i USA samtidig holder lukket, da amerikanerne i stedet samles til Thanksgiving.

Det betyder også, at de amerikanske T-bonds ikke handles i Tokyo torsdag morgen.

Torsdag er europæisk inflationsnyt i vente, når der fra Tyskland og Spanien offentliggøres foreløbige forbrugerprisopgørelser for november.

Nøgletallene bliver det sidste vigtige pejlemærke for Den Europæiske Centralbank (ECB) inden rentemødet den 12. december, skriver Mathias Dollerup Sproegel.

Både den tyske og den spanske inflation ventes at stige på årsbasis.

- Det kan lyde bekymrende, men ECB har allerede indregnet en stigning i inflationen i fjerde kvartal i inflationsprognosen fra september. Stigningen er primært et udtryk for basiseffekter, som giver et hop i inflationstallene i løbet af fjerde kvartal, skriver seniorøkonomen.

De spanske inflationstal ventes at lande klokken 9, mens de overordnede tyske tal først kommer kl 14. Dog er der allerede klokken 10 en forsmag, når forbrugerpriserne for de enkelte tyske delstater offentliggøres.

Onsdag var der grundet Thanksgiving samlet en mindre byge af amerikanske nøgletal, som skulle frigives inden mange amerikanere gik på forlænget weekend, eftersom fredag også holder mange amerikanske deltagere på sidelinjen på grund af en halv arbejdsdag.

Det var især den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål, kerneindikatoren for personlige forbrugsudgifter, PCE Core, der var i centrum. Og selv om stigningstakten gik et hak op i oktober i forhold til september, så er det fortsat inden for det tilladelige i forhold til målet i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, skriver Reuters.

.\\˙ MarketWire