Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Kursfald i begrænset volumenlet ultimohandel

29/11 06:32

De asiatiske aktiemarkeder presses tilbage i yderst let handel fredag, hvor kun de kinesiske markeder går fri af de sivende tendenser.

De er trods ganske positive amerikanske futures efter torsdagen helligdagslukkede markeder i USA. Futuresmarkedet indikerer stigninger i de tre store amerikanske aktieindeks på 0,3-0,6 pct., når markedet åbner for en halv handelsdag i New York senere fredag.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,3 pct.

- Med USA lukket for Thanksgiving i går, og da mange markedsdeltagere sandsynligvis forlænger ferien frem til weekenden, er der ikke for meget gang i de finansielle markeder, skriver ING i et notat ifølge Reuters.

De japanske aktier ligger under for forventninger om kommende renteforhøjelser, efter at dagens inflationsdata viser en overraskende stor stigning i forbrugerpriserne i Tokyo.

- Vi bemærker, at accelerationen i inflationen, kombineret med det solide opsving i den månedlige aktivitet, øger oddsene for endnu en renteforhøjelse fra Bank of Japan i december, vurder ING.

Markedet ser nu en 60 pct. sandsynlighed for, at Bank of Japan hæver renten igen i december, hvor det føre dagens data var uafklaret.

Nikkei-indekset falder 0,5 pct. og Topix-indekset dropper 0,3 pct.

De kinesiske markeder ligger som dagens vindere i det asiatiske teater.

CSI 300-indekset og Shanghai Composite stiger 1,6 pct. og 2,0 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks øger 1,3 pct.

Børsen i Taiwan ligger med en gevinst på 0,3 pct., mens Kospi-indekset i Seoul falder 1,2 pct. og Singapores Strait Times viger 0,6 pct.

Sydneys ASX 200-indekst står til at slutte dagen med et minus på 0,2 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-0,5
Topix-0,3
Hongkongs Hang Seng+1,3
China Shanghai Composite+1,6
China CSI 300
+2,0
Taiwan Taiex+0,3
Sydkoreas Kospi-1,2
Indiens BSE Sensex+0,5
Singapores STI-0,6
Sydney ASX 200-0,2

.\\˙ MarketWire