Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens aviser med Novo Nordisk, ATP og Københavns Lufthavne

3/12 06:32

BØRSEN

STATEN VIL KØBE STORAKTIONÆRER UD AF KØBENHAVNS LUFTHAVNE

Staten vil købe ATP og den canadiske pensionskasse OTPP ud af Københavns Lufthavne og dermed sidde på 98 pct. af aktierne i det børsnoterede selskab. Det vil ifølge regeringen skabe sikkerhed om det fremtidige ejerskab. Men værdisættelsen er tårnhøj. (Forside, side 6-7)

NOVO NORDISK BYGGER LABORATORIE TIL 2,9 MIA. KR. I HILLERØD

Novo Nordisk udvider allerede i Hillerød med en fabrik til produktion af lægemidler til sjældne sygdomme og vil nu bygge et nyt laboratorie. Investeringen er på knap 3 mia. kr. og skal øge medicinalgigantens fokus på kvalitetskontrol i produktionen. (Side 2)

BANKERNE GÅR I OFFENSIVEN OG VIL TAGE ANSVAR FOR EN STYRKET DANSK FORSVARSINDSATS

Danmarks sikkerhed er i dén grad relevant, og her vil bankerne gerne spille en større rolle. Der er et finansieringselement, og det skal bankerne komme med. (Side 12)

BERLINGSKE BUSINESS

STATEN OVERTAGER KØBENHAVNS LUFTHAVN

98 pct. af aktierne i Københavns Lufthavne er nu på statens hænder, efter at ATP har solgt sine aktier. Det er en strategisk investering ifølge finansminister Nicolai Wammen. Forud for salget har ATP købt flere aktier og gjort det muligt for staten at overtage lufthavnen. (Forside side 4-5)

DANSK ØKONOMI STYRER MOD DEN HØJESTE VÆKST I 18 ÅR

Den danske økonomi kører for fulde omdrejninger, og væksten i tredje kvartal i forhold til sidste år blev den højeste siden 2006. Dengang røg vi ind i en gevaldig overophedning. Nu er spørgsmålet, om det samme kan ske igen. (SIde 8-9)

BANKERNE KLAR TIL AT INVESTERE MERE I FORSVAR

Vi kan ikke længere tage vores tryghed, sikkerhed og velstand for givet, lød det fra Michael Rasmussen, formand for bankernes brancheorganisation Finans Danmark på sektorens årsmøde. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DEN DANSKE STAT VIL TAGE KONTROLLEN OVER KØBENHAVNS LUFTHAVNE

Regeringen og flere partier har indgået en politisk aftale om, at den danske stat kan erhverve aktiemajoriteten i Københavns Lufthavne A/S. (Forside, side 6-7)

.\\˙ MarketWire