Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/åbning: Stabilisering efter otte dage med rentefald - jobtal fra USA i fokus

3/12 08:58

Det danske obligationsmarked er tirsdag åbnet tæt på uændret, hvilket dermed er en stabilisering efter otte dage i træk med kursstigninger og faldende renter.

Mandag faldt renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation med 6 basispoint til 1,78 pct., og det er også niveauet kort efter åbningen tirsdag.

I løbet af de foregående otte dage er renten faldet fra niveauet 2,07 pct.

- I dag holder investorerne øje med antallet af ledige stillinger og bilsalget i USA samt taler fra Fed- og ECB-medlemmer. De ledige stillinger er Feds Powells favoritindikator for arbejdsmarkedet, men tallene kan være påvirket af orkanerne og strejken i oktober. Derfor skal de tages med et vist forbehold, skriver Jyske Bank i en kommentar.

Bilsalget fra fabrikkerne er ifølge banken en god indikator for salget hos bilforhandlerne, som udgør næsten 1/5 af detailsalget i USA.

- Bilsalget kan således give en indikation af detailsalget i november. Fra ECB lytter vi især til Panetta, der er et af de mest dueagtige medlemmer. Der er også fokus på den politiske udvikling i Frankrig, hvor regeringen kan risikere en mistillidsafstemning i parlamentet, skriver Jyske Bank.

Regeringskrisen i Frankrig har fået rentespændet mellem de franske og tyske renter til at køre i vejret. Mandag steg renteforskellen til den 10-årige franske rente med 8 basispoint til 88 basispoint.

Tirsdag morgen er spændet dog indsnævret lidt til 87 basispoint. Den tiårige franske rente er på 2,91 pct., mens den tyske er på 2,04 pct.

.\\˙ MarketWire