Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Amerikansk biotekfirma falder 76 pct. efter droppet fedmestudie

10/12 07:52

Amerikanske Bioage Labs faldt på børsen i USA mandag med hele 76 pct., efter at biotekselskabet sent fredag måtte gå den tunge gang til markedet og informere om, at det dropper de videre undersøgelser af midlet Azelaprag i en kombineret fedmebehandling.

Baggrunden er potentielt farlige bivirkninger ved behandlingen i relation til leveren.

Bioage Labs blev børsnoteret så sent som i september efter et aktiesalg til kurs 18 dollar, men efter mandagens styrtdyk er den nede i blot 4,65 dollar.

- Patientsikkerhed er vores højeste prioritet i forbindelse med vores kliniske studier. Vi traf den svære beslutning at afbryde Strides fase 2-undersøgelsen af Azelaprag, fordi det blev klart, at den nye sikkerhedsprofil for de nuværende testede doser ikke er i overensstemmelse med vores mål om en førsteklasses oral fedmebehandling, siger Kristen Fortney, som er administrerende direktør hos Bioage, i meddelelsen fredag aften.

Bioage Labs' middel Azelaprag blev undersøgt i en kombinationsbehandling med Eli Lillys Tirzepatide, som er det aktive stof i Lillys storsælgende midler Mounjaro til diabetes og Zepbound til fedmebehandling.

Lilly havde assisteret og rådgivet Bioage i forbindelse med studiet, og stillede ligeledes Zepbound til rådighed for forsøgene.

.\\˙ MarketWire