Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

BP skaber ny havmøllegigant sammen med japanske Jera

9/12 11:46

Oliegiganten BP og Japans største energiselskab, Jera, slår deres havvindmølleforretninger sammen i et nyt selvstændigt.

Det ligeligt ejede joint venture vil blive en af de største globale udviklere, ejere og operatører af havvindmøller, skriver parterne i en meddelelse mandag.

- Vi er meget glade for at have indgået en aftale med Jera om at danne en top fem vindudvikler globalt. Vi ser meget frem til at kombinere vores styrker i Europa og Asien-Stillehavsområdet for at skabe endnu en innovativ platform, siger BP's administrerende direktør, Murray Auchincloss, i meddelelsen.

Selskabet, der vil få base i London, kommer til at hedde Jera Nex BP.

Aktiverne består af en idriftsat kapacitet på 1 gigawatt, en pipeline af udviklingsprojekter på omkring 7,5 gigawatt og sikrede lejerettigheder til arealer, hvor der potentielt kan opsættes 4,5 gigawatt i kapacitet.

- Dannelsen af Jera Nex BP har til formål at fremskynde udviklingen af den kombinerede pipeline og styrke adgangen til konkurrencedygtig finansiering. For at understøtte dette er partnerne blevet enige om at stille kapital til rådighed for investeringer på op til 5,8 mia. dollar, som der er givet tilsagn om inden udgangen af 2030, fremgår det.

I første omgang er fokus på at videreudvikle eksisterende projekter i Nordvesteuropa, Australien og Japan og fortsætte med at modne udviklingspipelinen af betydelige langsigtede muligheder, pointeres det.

.\\˙ MarketWire