Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Internationale aviser med Spacex, Google og Klarna

12/12 06:32

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

SPACEX'S VÆRDIANSÆTTELSE STIGER TIL 350 MIA. DOLLAR I MEDARBEJDERAKTIEHANDEL

Spacex er blevet vurderet til 350 mia. dollar i en ny aftale om køb af ansattes aktier, hvilket gør raket- og satellitproducenten til verdens mest værdifulde private start-up. Spacex og dets investorer vil købe for 1,25 mia. dollar af selskabets eksisterende almindelige aktier til 185 dollar pr. aktie. Det er 65 pct. mere end ved den seneste handel i september. (SPACEX’S VALUATION SOARS TO $350BN IN EMPLOYEE SHARE DEAL)

ADIDAS HOVEDKVARTER RANSAGET FOR ANDEN DAG I TRÆK GRUNDET MISTANKE OM SKATTEUNDDRAGELSE

Den europæiske anklagemyndighed ransagede onsdag Adidas' hovedkvarter i Tyskland for anden dag i træk, efter en flerårig undersøgelse af mistanke om skatteunddragelse, der potentielt står til mere end 1,1 mia. euro. Undersøgelsen betegnes som en "kriminel efterforskning" og skyldes "mistanke om skatteunddragelse i forbindelse med told og importomsætningsafgift". (ADIDAS HEADQUARTERS RAIDED FOR SECOND DAY IN €1BN TAX EVASION PROBE)

BRUXELLES UNDERSØGER GOOGLE OG METAS HEMMELIGE ANNONCEAFTALE MÅLRETTET TEENAGERE

De europæiske myndigheder har bedt Google om at afgive flere oplysninger om et hemmeligt annonceringspartnerskab med Meta, som omgik Googles egne regler for, hvordan mindreårige skal behandles online. Det øger sandsynligheden for at en formel undersøgelse af teknologigiganten startes. (BRUSSELS PROBES GOOGLE AND META SECRET ADS DEAL TO TARGET TEENS)


WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

ALBERTSONS DROPPER FUSIONSAFTALE MED KROGER

Dagligvarekæden Albertsons har droppet det planlagte salg til Kroger og anlagt retssag med påstand om, at Kroger ikke gjorde nok for at sikre regulatorisk godkendelse af virksomhedernes 20 mia. dollar store aftale. Parterne skilles blot en dag efter, at en føderal domstol blokerede en fusion. (ALBERTSONS IS ENDING MERGER AGREEMENT WITH KROGER)

POLITIKERE PLANLÆGGER AT TVINGE SYGEFORSIKRINGSSELSKABER TIL AT SÆLGE APOTEKER

En tværpolitisk gruppe af politikere har fremsat et lovforslag om at opløse de såkaldte pharmacy-benefit managers, lægemiddelmellemmænd, som har været genstand for årelang granskning fra Kongressen og Federal Trade Commission. Et lovforslag fra Senatet vil tvinge de virksomheder, der ejer sundhedsforsikringsselskaber eller pharmacy-benefit managers, til at afhænde deres apoteksvirksomhed inden for tre år. (LAWMAKERS PLOT TO FORCE HEALTH INSURERS TO SELL OFF PHARMACIES)

SOTHEBY'S ANNONCERER FYRINGSRUNDE

Auktionshuset Sotheby's afskediger mere end 100 personer de seneste bestræbelser på at rette op på koncernens finanser, oven på en kapitalindsprøjtning på 1 mia. dollar tidligere på efteråret i en aftale med selskabets højt gearede ejer, Patrick Drahi, og Abu Dhabis statsejede investeringsfond. (SOTHEBY’S ANNOUNCES ROUND OF LAYOFFS)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

KLARNA IDØMTE BØDE PÅ 500 MIO. SVENSKE KR. FOR AT OVERTRÆDE SVENSKE REGLER MOD HVIDVASK

Klarna er blevet idømt en bøde på 500 mio. svenske kr. af den svenske finanstilsyn for at overtræde regler til at bekæmpe hvidvask af penge. Finansinspektionen lagde vægt på, at Klarna Banks generelle risikovurdering ikke indeholder nogen vurderinger af, hvordan dens produkter og tjenester kan bruges til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. (KLARNA FINED £36M FOR BREACHING SWEDEN’S ANTI-MONEY LAUNDERING RULES)

THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/UK/BUSINESS)

VINDMØLLEPRODUCENTEN VESTAS VIL NEDLÆGGE 300 ARBEJDSPLADSER PÅ ISLE OF WIGHT

Vindmølleproducenten Vestas vil nedlægge over halvdelen af de 600 arbejdspladser på koncernens Isle of Wight-fabrik. Afskedigelserne skyldes en ændret efterspørgsel efter turbinevinger. Den danske producent med aktiviteter i 88 lande skifter fra at lave offshore-vinger til mindre, onshore-vinger. (WIND TURBINE MAKER VESTAS TO CUT 300 JOBS ON ISLE OF WIGHT)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

EN BY GØR MODSTAND MOD THYSSENKRUPPS PLANER

Thyssenkrupp-anlægget i Eichen-Kreuztal er ikke rentabelt selv med en god kapacitetsudnyttelse og skal derfor lukkes. Men det modsætter de ansatte og beboere i byen sig. (EINE STADT WEHRT SICH GEGEN DIE PLÄNE VON THYSSENKRUPP)

HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)

MEDARBEJDERE ANGRIBER BOSCH-LEDELSEN OVER PERSONALENEDSKÆRINGER

Der er stigende modstand blandt Boschs medarbejdere i mobilitetsdivisionen mod reduktionen af 5500 arbejdspladser. Medarbejderrepræsentanter taler om et kulturelt afbræk. („SITUATION IST ABSOLUT UNERTRÄGLICH“ – ARBEITNEHMER ATTACKIEREN BOSCH-SPITZE WEGEN PERSONALABBAU)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

HSBC OG IFC UNDERSKRIVER EN FACILITET PÅ 1 MIA. DOLLAR TIL STØTTE FOR HANDELSFINANSIERING

HSBC og International Finance Corporation (IFC) har underskrevet en aftalen om et handelslikviditetsprogram på 1 mia. dollar. Programmet skal hjælpe banker på nye vækstmarkeder med at øge deres udlån til støtte for handel. Risikodelingsfaciliteten mellem en af Hongkongs valutaudstedende banker og Verdensbankens finansieringsarm i den private sektor vil dække handelsrelaterede aktiver, som ejes af banker i 20 lande i Afrika, Asien, Latinamerika og Mellemøsten.. (HSBC, IFC SIGN US$1 BILLION FACILITY TO SUPPORT TRADE FINANCING)

.\\˙ MarketWire