Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Jyske Bank får hvidvaskbøde på 24 mio. kr.

13/12 08:42

Jyske Bank har valgt at slå hælene sammen og "har accepteret et bødeforlæg på knap 24 mio. kr." for ikke at have levet op til kravene i hvidvaskloven i forhold til procedurer omkring kendskab til kunder samt undersøgelsespligt på 35 kunder med boliglån i Sydeuropa.

Det skriver Jyske Bank i en kortfattet meddelelse om sagen.

Bøden dækker perioden fra marts 2010 til september 2021.

- Der er tale om en mindre afviklingsportefølje i bankens Keyplan Mortgage-afdeling, og lånene er etableret før 2012, oplyser banken.

Kunderne har kun boliglån og betaler afdrag på det, og de har ikke adgang til betalingskonti eller andre produkter i banken.

- Vi rettede straks op på de specifikke mangler i håndteringen af boliglånene, da de blev kendt. Generelt har vi et stærkt og omfattende fokus i koncernen på bekæmpelse af finansiel kriminalitet og hvidvask, siger bankdirektør Peter Schleidt, Jyske Bank.

Jyske Bank har ikke flere kommentarer, oplyses det også.

.\\˙ MarketWire