Asien: Svage kinesiske nøgletal og højere renter trækker ned
16/12 06:32
Stigende obligationsrenter og skuffende kinesiske nøgletal medvirker mandag morgen til at lægge en dæmper på de asiatiske aktiemarkeder.
I Kina steg detailsalget i november blot med 3 pct. på årsbasis mod ventet 5 pct. ifølge Bloomberg News.
Samtidig faldt priserne på nybyggede boliger, om end i et lidt langsommere tempo end oktober, mens industriproduktionen ligeledes i november udviklede sig stort set som ventet.
- Detailsalget afspejler den dystre situation og hvordan stimulusindsatsen har været mere for et syns skyld frem for at levere meningsfulde, økonomiske resultater, siger Char Chanana, investeringsstrateg hos Saxo Bank i Singapore til Bloomberg News.
I Kina falder CSI 300-indekset med 0,3 pct., Shanghai Composite stiger derimod 0,2 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks klarer sig værst med et fald på 0,5 pct.
Også i Japan ligger aktierne en smule under nulpunktet.
Den tiårige amerikanske obligationsrente er steget 25 basispoint over den seneste uge til 4,39 pct., og det medvirker til at dæmpe interessen om aktier, da den alternative investering i obligationer er blevet relativt mere gunstig.
Nikkei-indekset falder 0,1 pct., og Topix-indekset dropper 0,2 pct.
Børsen i Taiwan falder 0,1 pct., og Sydkoreas Kospi-indeks ligger 0,3 pct. lavere.
Asiatiske toneangivende indeks mandag kl. 6.25:
Indeks | Udvikling (%) |
Nikkei 225 | -0,1 |
Topix | -0,2 |
Hongkongs Hang Seng | -0,5 |
China Shanghai Composite | +0,2 |
China CSI 300 | -0,3 |
Taiwan Taiex | -0,1 |
Sydkoreas Kospi | -0,3 |
Indiens BSE Sensex | -0,3 |
Singapores STI | +0,2 |
Sydney ASX 200 | -0,6 |
.\\˙ MarketWire