Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/tendens: Opmærksomhed til Torm og Ørsted før ventet rød start

17/12 08:30

Ørsted og Torm kan blive blandt navnene i fokus i tirsdagens danske aktiehandel, der ser ud til at skulle starte i rødt.

Futures i både Europa og USA peger i hvert fald på fald fra start til de største indeks, efter at C25-indekset sluttede ugens første handelsdag 0,3 pct. højere i 1840,15 - trukket op af Novo Nordisk.

Investorerne er gået i venteposition frem mod afslutningen på rentemødet hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der indledes allerede tirsdag, men først lukkes med den officielle rentemelding onsdag aften dansk tid.

Forventningen i markedet og blandt økonomerne er en rentenedsættelse på 25 basispoint til 4,25-4,50 pct.

Derefter venter også et rentemøde hos den japanske centralbank, Bank of Japan, hvor der dog ikke er ventet nogen ændringer i pengepolitikken.

Og når rentemøderne er overstået, begynder der også at være langt mellem snapsene i forhold til begivenheder, der kan flytte på markedet.

- Denne uge bliver formentlig den sidste aktive uge for året. En rentenedsættelse fra Federal Reserve er stort set indregnet, og det er næsten også helt sikkert, at Bank of Japan vil fastholde status quo, siger Wong Kok Hoong, der er chef for international aktiehandel hos Maybank Securities, til Bloomberg News.

TORM FÅR SÆNKET KURSMÅL MED PÅ VEJEN UD AF C25

Blandt enkeltaktierne er der lidt opmærksomhed til Torm, der har fået sænket sit kursmål hos det amerikanske finanshus Jefferies til 184,57 kr. fra 226,03 kr., fremgår det af data fra Bloomberg News.

Anbefalingen er dog fortsat i positivt terræn på "køb".

Mandag faldt rederiaktien med 1,6 pct. til 133,20 kr., efter at det kom frem, at Torm på mandag bliver erstattet af Sydbank i C25-indekset.

Også energiselskabet Ørsted får lidt rampelys, efter at det har fundet en afløser for chefen for den amerikanske forretning, David Hardy, der for nylig skiftede Ørsted ud med Vestas-rivalen GE Vernova.

Og det bliver ifølge branchemediet Recharge News den tidligere Shell-direktør Amanda Dasch, som vil tiltræde stillingen med ansvar for de amerikanske kontinenter den 13. januar 2025.

Ørsted-aktien faldt mandag med 2,3 pct. til 340,30 kr.

Biporto, som mandag faldt med 6,8 pct. til 1,57 kr., skal have fundet sig en ny bestyrelsesformand, idet den nuværende, John McDonough, har besluttet sig for at træde tilbage senest ved næste generalforsamling.

SKJERN BANK LØFTER BUNDEN AF PROGNOSEINTERVAL OG VENTER RESULTATNEDGANG I 2025

Skjern Bank har fra morgenstunden præciseret sine forventninger til hele 2024, hvor resultatet før skat nu ses ende i toppen af det tidligere udmeldte interval.

Der ventes nu et overskud før skat på 350-360 mio. kr. mod tidligere ventet 340-360 mio. kr.

Det er primært øgede indtægter og en tilfredsstillende kursudvikling i fjerde kvartal, der ligger bag præciseringen.

For 2025 ventes der til gengæld lidt nedgang i overskuddet, da resultatet før skat her ses ramme 280-310 mio. kr.

Skjern Bank-aktien sluttede mandag 2,0 pct. lavere i 200 kr.

.\\˙ MarketWire