Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Hårknude i havneforhandlinger kan sende containerrater i vejret

2/1 09:26

Der er ikke umiddelbart udsigt til en løsning i konflikten mellem havnearbejderne og deres arbejdsgivere på den amerikanske østkyst. Kommer der en strejke, når deadline for forhandlingerne udløber 15. januar, kan det løfte fragtraterne, vurderer Jyske Bank.

- Strejken vil forstærke de allerede hårdt prøvede globale forsyningskæder og vil formentlig få fragtraterne til at stige yderligere, da den effektive kapacitet i markedet reduceres. Der ligger samtidig en potentiel joker i, at Donald Trump tiltræder som præsident den 20. januar, og han har tidligere udtalt sig positivt om havnearbejdernes krav, skriver banken.

Hos Mærsk holder man også øje med situationen, og den danske rederikæmpe var tirsdag ude med en opfordring til sine kunder om at omdirigere gods væk fra østkysten, da der ikke har været nogen udvikling i forhandlingerne.

Fagforeningen The International Longshoremen's Association (ILA), der repræsenterer omkring 47.000 amerikanske havnearbejdere på østkysten, og arbejdsgiverforeningen United States Maritime Alliance (USMX) indgik i oktober en aftale om lønstigninger på 62 pct. over seks år.

De to parter var dog fortsat uenige omkring automatisering, og derfor blev der sat en ny deadline for forhandlingerne 15. januar. Hvis ikke der opnås en aftale inden deadline, kan strejken genoptages.

.\\˙ MarketWire