Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Globale fødevarepriser faldt en smule i 2024

3/1 13:35

Verdens fødevarepriser faldt overordnet en smule i 2024 trods store stigninger på blandt andet mejeriprodukter, kød og vegetabilske olier.

Det viser en opgørelse fra FN's fødevareorgan, FAO, ifølge Fødevarewatch.

Fødevarepriserne aftog på månedsbasis i december med 6,7 pct. sammenlignet med niveauet i 2023 til et indeks på 122.

Samlet bringer det årspriserne ned med 2,1 pct. sammenlignet med det gennemsnitlige niveau for 2023.

I årets løb kunne verdens forbrugere konstatere stigende priser på særligt vegetabilske olier, der steg med 33,5 pct. Den store prisstigning skyldes et pres på udbuddet - særligt for palmeolie, skriver Fødevarewatch.

Prisen på mejeriprodukterne steg i fjor desuden med 20,2 pct., mens kødpriserne gik frem med 7,1 pct. i 2024.

Det blev dog modsvaret af fald i korn- og sukkerpriserne på henholdsvis 9,3 og 10,6 pct. sammenlignet med gennemsnitsniveauet i 2023.

Link til originalartikel: https://fodevarewatch.dk/Fodevarer/article17777441.ece

.\\˙ MarketWire