Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Finsk domstol afviser at frigive tankskib i sag om kabelbrud

3/1 14:22

En domstol i Finland afviser, at tankskibet "Eagle S.", der mistænkes for at have beskadiget flere kabler i Østersøen, kan overdrages til skibets ejer.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Skibet har været i de finske myndigheders varetægt siden 26. december.

Her gik finsk politi om bord på "Eagle S." og meddelte, at det ville overtage kontrollen med skibet.

Tankskibet sættes i forbindelse med et brud på elkablet "Estlink 2", som løber mellem Finland og Estland, og flere andre datakabler i Østersøen.

Skibets ejer er virksomheden Caravella LLC FZ, der har hovedsæde i De Forenede Arabiske Emirater.

Skibet sejlede fra den russiske by Sankt Petersborg natten til den 25. december og videre ud på Østersøen.

Herefter opstod der brud på "Estlink 2" og datakablerne.

/ritzau/