Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Feds Collins taler for tålmodighed og færre rentenedsættelser i 2025

9/1 11:20

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, bør gå tålmodigt til værks i 2025, når det kommer til pengepolitikken.

Sådan lyder vurderingen fra centralbankens direktør for afdelingen i Boston, Susan Collins, der finder det passende med færre rentenedsættelser i år.

Det fortæller hun i et interview med Bloomberg News.

Her oplyser centralbankdirektøren endvidere, at hendes forventninger til den amerikanske pengepolitik i 2025 er i overensstemmelse med medianen for Federal Reserves egen prognose på to sænkninger på hver 25 basispoint.

- Over tid vil det være passende med flere lempelser, men måske færre end jeg have troet i september, siger Susan Collins.

- At tage tid til virkelig tålmodigt at tilgå dataene holistisk - at være analytisk og tålmodig - synes for mig meget sandsynligt at være passende, når vi ser på politikken i 2025, fortsætter hun.

Federal Reserve sænkede i 2024 sin rente tre gange med i alt 100 basispoint til niveauet 4,25-4,50 pct. Efter den seneste lempelse i december oplyste centralbankchef Jerome Powell, at man ville stille skarpt på udviklingen i inflationen, når en ny nedsættelse blev overvejet.

De amerikanske renter er fortsat i et restriktivt leje, hvor de dæmper den økonomiske vækst, vurderer Susan Collins. Hun ser dog også det neutrale niveau nærme sig.

Federal Reserve holder sit næste rentemøde 28.-29. januar, hvor en fastholdelse af renten er ventet.

.\\˙ MarketWire