Onsdagens aviser med BactiQuant, Danish Crown og Ønskeskyen
15/1 06:32
BØRSEN
BUREAUKRATI BREMSER GRØNLAND-INVESTERINGER
Direktør Bent Olsvig Jensen, der driver Grønlands eneste fuldt aktive mine, vurderer, at bureaukrati og politisk usikkerhed holder investorer væk. Han henviser bl.a. til et stort projekt, der blev bremset af politikerne og nu står som skræmmeeksempel for fremtidige investorer. (Forside, side 6-7)
BRITISK KAPITALFORVALTER KØBER SIG IND I ØNSKESKYEN
Den britiske kapitalforvalter Capital D har købt en strategisk ejerandel i Ønskeskyen og satser på eksponentiel vækst. (Side 2)
MILLIARDERNE VÆLTER IND I STATSKASSEN FRA “HEMMELIG” SKAT
Pensionsskatten står til at indbringe staten 40-50 mia. kr. for 2024, mener økonomer. Regeringen selv forventer en indtægt på knap 18 mia. kr. (Side 12-13)
SYGDOM SÆTTER DANISH CROWN UNDER PRES
Tilfælde af mund- og klovesyge i Europa medfører importstop i Storbritannien og øvrige lande uden for EU. Det skaber yderligere udfordringer for kriseramte Danish Crown. (Side 15)
BØRSSELSKAB FÅR KRITIK FOR MANGLENDE ÅBENHED: AKTIONÆRFORENING ADVARER
Bactiquant, der er noteret på First North, har puttet med essentielle finansielle oplysninger forud for aktiesalg og i en nytårsmeddelelse, der sendte aktiekurs på himmelflugt, lyder det fra Dansk Aktionærforening og en investor. Selskabet afviser kritikken. (Side 18)
RENTER STIGER OG TRUER AKTIEMARKEDET
Højere renter i både USA og store dele af ve [1] den skaber bekymring på de finansielle markeder. Den toneangivende tiårige amerikanske statsrente er steget mere end 1 pct.point alene i de seneste fire måneder og nærmer sig 5 pct. Stigningerne kommer til trods for, at centralbankerne har skiftet kurs og er begyndt at sænke styringsrenterne. (Side 20)
BERLINGSKE BUSINESS
BALLADEN OM GRØNLANDS UNDERGRUND SPIDSER TIL – MILLIARDER ER PÅ SPIL
I kølvandet på Donald Trumps opsigtsvækkende udmeldinger er den grønlandske undergrund havnet i søgelyset. Mens flere mineprojekter er på vej, har en milliardstrid tiltrukket sig opmærksomhed. (Forside, side 4-5)
ELBILSALGET HALTER I EUROPA TRODS GLOBAL REKORD
I 2024 steg det globale salg af elbiler og pluginhybrider med både benzin- og elmotor med 25 pct. De fire sidste måneder af året satte hver især rekord. Fremgangen dækker dog over enorme forskelle, idet det er Kina, der trækker salget voldsomt op, hvorimod salget i Europa gik tilbage. (Side 11)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
SYGDOM I TYSKLAND PRESSER DANISH CROWN.
Udbrud af den frygtede sygdom mund- og klovsyge i Tyskland forstærker nu presset på den kriseramte slagterikoncern Danish Crown. Selskabet har omfattende aktiviteter i Tyskland, som nu afskæres fra vigtige eksportmarkeder. (Forside, side 2)
FDM FORESLÅR NYT AFGIFTSSYSTEM FOR ELBILER
Debatten om højere afgifter på elbiler drøner derudad. Nu lyder der et alternativt bud på, hvordan endnu flere danskere kan komme med på den elektriske bølge. (Side 7)
KUNDERNE RISIKERER AT BETALE EN HØJ PRIS FOR GRØN PENSION
Pensionsekspert er stærkt kritisk over for flere af de bæredygtige pensionsprodukter. Flere af dem har mere end svært ved at følge markedet. (Side 9)
.\\˙ MarketWire